TAKNEMMELIGE FISK VED PINDS MØLLE

LØRDAG 13. JUNI

 

KL. 11.00

Jeg havde været ved Aarhus Havn med en kammerat der ikke fisker om fredagen. Han tog med for hyggens skyld og et par øl. Jeg havde derfor fået den værste fisketrang dæmpet og da vejrudsigten skreg: “BLIV HJEMME!”, til lørdagens vejr, så var det egentlig også min plan. Jeg vågnede dog rimelig tidligt og min første tanke var ‘fisk’ og nu bød vejrudsigten mig pudsigt nok velkommen.

En plan blev sat i værk, jeg fik fingeren ud og afsted det gik – først på cykel, så på tog og atter på cykel – Pinds Mølle var nået.

Alt blev rigget til og gjort klar, et kort til fem timers fiskeri købt, vejret var perfekt og jeg var en glad lille dreng.

 

KL. 11.47

Der var for én gangs skyld ikke overvældende mange mennesker ved søen, så jeg kunne næsten selv vælge min plads og det gjorde jeg så. Forfanget blev gjort færdigt med en tørflue for enden Skummyren. Jeg har aldrig rigtig fået givet det en chance endnu, men jeg er ikke i tvivl om, at det blot er et spørgsmål om tid. Selvom jeg lagde ud med det, så var det heller ikke i dag, at det fik en retfærdig chance. Efter ret få kast, så røg det tynde forfang i et træ – flot Jan.

Jeg var lynhurtigt videre og gik direkte over til UV Ormen, i den giftige og populære farve, chartreuse. Jeg havde ikke rigtig fået spottet nogle fisk endnu, vandet var mere mudret end normalt og jeg havde problemer med at få indstillet øjnene efter det – det kom dog stille og roligt.

Jeg fik jagtet nogle fisk, provokeret dem, mærkede et par nap og så sågar en fisk forsøge at snuppe fluen i halen og svømme imod mig – hvem provokerede egentlig hvem?

Endelig skete det dog, et fint eksemplar kom svømmende og mit kast perfekt. Vuggende og drillende hen foran snuden på den og tak, så var den første fisk på land, efter en lille time.

 

KL. 12.10

Så var jeg i gang og det skulle blive en stor dag – der var jo mange timers fiskeri endnu og øjnene var indstillede. Jeg havde hjemmefra besluttet mig for at pakke let og samtidig droppe nettet, så jeg kunne få øvet mig i at lande fisk med hænderne. Jeg var derfor også forberedt på, at der nok ville ryge nogle fisk i svinget, hvilket der også gjorde. Omkring kl. 12.00, der fik jeg endu en fisk og efter en god fight, der missede jeg landingen og fisken var væk.

Jeg fik dog revanche ca. ti minutter senere, da jeg fik en anden fisk på. Fighten gik godt og mit greb om den virkede bedre denne gang.

 

KL. 14.12

Ikke mange minutter efter, så fik jeg endnu en fisk på, en meget ivrig en af slagsen og efter en super fed fight, så slap den taget i fluen og forsvandt. Det gav tid til en tår cola og en cigaret, troede jeg. Imens jeg halede fluen ind kom der endnu et solidt hug og jeg fortsatte hvor jeg slap. Endnu en fed fight og fisken var helt færdig, da jeg til sidst satte mig på knæ for at lande den – troede jeg. Et solidt klask med halen resulterede i en ordentlig balje vand, lige i fjæset på mig og væk var fisken, til ret stor morskab for mig selv – endnu en oplevelse jeg aldrig havde set komme.

Herefter gik det meget dødt og der skulle gå omkring en time, før jeg kunne lande endnu en fisk.

 

KL. 15.19

Igen ramte jeg en død periode, hvis man udelukkende tænker på at fange fisk, hvilket jeg selvfølgelig normaltvist gør – i dag skete der dog noget der kunne have endt helt ad helvedes til. En ældre herre i rullestol røg i søen.

Som jeg opfattede situationen, så gav det et stort plask og min første tanke var: “Det kunne da umuligt være en fisk det der!”, hvilket det heller ikke var. Jeg nåede at se manden i vandet, med rullestolen efter sig, før jeg hører en ung gut råbe: “MORFAR!”. Søen stivnede, før alle inden for rækkevidde (inkl. jeg selv), smed alt udstyr og jernede afsted for at hjælpe. Jeg selv og en anden yngre fyr nåede dog ikke langt, før barnebarnet havde fået manden hævet over vandet og faren fik klaret det sidste. Der gik heldigvis ikke mange minutter, før jeg hørte herren grine lidt af situationen og de tog alle tre hjem kort tid efter – en super ubehagelig oplevelse, som heldigvis endte godt.

Jeg skulle lige samle mig, før jeg kunne fiske videre. Kroppen var fyldt med ubrugt adrenalin og det fungerer ikke så godt med koncentreret fiskeri. Stille og roligt faldt det hele på plads igen. Jeg snakkede lidt med nogle fyre omkring mig, før stangen pludselig bukkede og jeg fik fightet endnu en fisk til bredden.

 

KL. 15.27

Hugget var godt timet og fik løst lidt op for den lidt spændte stemning og imens vi talte lidt om det, så nejede stangen kraftigt og jeg fortsatte hvor jeg slap. Denne gang blev det dagens sidste fisk, men også den største.

 

En impulsiv og fantastisk dag blev afsluttet med fem fisk i sækken, to mistede ved landingen og en god håndfuld drillerier.

//Knæk og bræk