KYST (SPIN)
  • Stang: Westin W8 10′ 4-delt
  • Hjul: Shimano Stella 3000
  • Line: Spiderwire / Flet
KYST (FLUE)
  • Stang: Scott Radian #7 4-delt
  • Hjul: Lamson/Waterworks Speedster
  • Line: Arctic Silver MD Int #7
HAVN / MOLE (SPIN)
  • Stang: Pen Slammer 9′
  • Hjul: Quantum Insmoke 280
  • Line: Spiderwire / Flet

Christian Kjeldsen

PR havørred: 57cm / 2,24kg / K1,27

Rundt om

For mit vedkommende startede fiskeriet i de helt spæde år, med et billigt fiskesæt man kunne købe i Fætter BR for 100kr. Fiskesættet blev slæbt med til den lokale mose, hvor der blev fisket efter aborrer og skaller med majs og orm. Sættet endte sine dage da en rigtig stor aborre endte med at sende mig i vandet, hvorefter stangen knækkede, men rekorden for aborre på 2kg holder stadigvæk i dag. Med erhvervelsen af en ny Ron Thompson 7” startede mine dage som åfisker i små tilløb til Simested Å, hvor der var masser af bækørreder og sommetider også undslupne regnbueørreder fra nærliggende dambrug. Siden fulgte fiskeri i alverdens put & take-søer indtil at jeg stoppede med at fiske omkring 16-17-års alderen (de velkendte damer kom ind i billedet).

Hvorfor?

Fordi vi alle har brug for et sted, hvor vi kan sætte os ned og bare nyde stilheden og lade tankerne være i fred for en stund. Den stund finder jeg i at stå og spejde ud over kysten i jagten på den næste havørred. Måske er det i næste kast at drømmefisken hugger og kroppen kommer til at dirre af bare spænding over, om det lykkes at få fisken på land. Den stund og det sus giver mig muligheden for at stresse af og komme glad hjem.

Hvor?

Mit kystfiskeri foregår for det meste på de lokale kyster omkring Odder, samt en del fiskeri i Horsens Fjord. Men hænder også (typisk i forbindelse med fiskekonkurrencer og arrangerede ture med Odder Sportsfiskerforening) at jeg rykker mig ud af de vante rammer. Når det sker så finder jeg også gerne vej til Mariager Fjord og yderkysten på Djursland.

Christian har fanget 62 fisk i 2023, fordelt på 3 arter

Havørred

Hornfisk

Ulk

Makrel

Share This