SOLO PÅ HAVNEN

FREDAG 1. MAJ

Arbejdernes internationale kampdag. Ja, det er vel efterhånden, for nogen, ikke andet end en halv/hel fridag. I og med den så falder på en helligdag, så er det jo bare nitten, men det kan ikke betale sig at flæbe over – jeg tog en rask beslutning, havnen. Det gik så godt sidste gang og dampen var allerede begyndt at trykke igen, så afsted på cyklen, med den lille 7-fods SG-stang.

Jeg landede sikkert på mit spot, der stod et par og nulrede på den anden side – skævede lidt over på mig. Det havde regnet tidligere og var begyndt at trække lidt sammen igen, men da jeg bor så tæt på, så lad dog regn være regn. Jeg fik klargjort et bundfang, hugget en børste i to og kæmpede lidt med dens munddele – i vandet med skidtet.

Der gik ikke længe før den første flade landede på molen, hyggeligt, endnu en vild dag på havnen var skudt i gang? Ud med den igen.

Næste hug. Den virkede noget tungere. Meget tungere faktisk. En lille torsk og årets første for mig, så god start. Inden længe gik en torsk mere på, denne gang over målet, men ligesom den kom over vandet, så gad den ikke længere. Et par slag med kroppen og væk var den.

Sådan fortsatte dagen og jeg fik landet nogle fornuftige fisk til panden, inkl. en torsk over målet. Jeg skulle dog holde øje med en aftale kl. 16.15, men det passede faktisk ret perfekt med børsteormene og mit fiskehumør, så afsted med sidste kast – troede jeg. Bundfanget var lige landet i dybet og da jeg var ved at stramme linen op gav det et par små nyk. Jeg ventede lidt, strammede igen op og placerede stangen. Så gav det pludselig et ordentlig ryk i stangen og linen blev helt slap. Jeg løftede stangen og strammede forsigtigt linen – rykkede lidt i stangen. Den blev mere og mere stram, uden at bevæge sig eller rykke igen. Bundbid? Det ville da være første gang her. Jeg gav stangen et resolut ryk og begyndte at hale ind: “Fuuuuuuck mig – sikke en fisk der var i den anden ende!”. Store slag og linen kørte på kryds og tværs og … væk var den. Træls.

Jeg kunne pludselig godt nå et kast mere og underrette mine aftale om, at jeg blev måske lidt forsinket. Forventningerne om, at fisken ville gøre et nyt forsøg og at jeg skulle ramme den igen, de var næsten ikke til stede, men man skulle være en dorsk lystfisker, hvis man ikke lod den lille smule tro vinde. Ellers var vi vel blevet erhvervsfiskere?

“BANG!” – fandeme jo. Det er ikke sikkert det var samme fisk, men størrelse var i hvert fald meget lig den anden. Denne gang skulle den ikke have lov at smutte, så jeg gav et ordentligt ryk i stangen og satte mit shimanohjul på opgave og … væk var den – igen.

Min teori er, at det må have været nogle af de første og de større sej, men helt ærlig aner jeg ikke en flyvende fis om, hvad der sker nede i dybet – sjovt var det, men også lidt ærgerligt.

Jeg nåede min aftale og fik udgangstilladelse igen i morgen.