OXRIVER

TIRSDAG 14. JULI

 

 

KL. 03.30

Vækkeuret ringer alt, alt, alt for tidligt. Jeg er lige kommet hjem fra 14 dages ferie dagen før, så det er ikke lige lysten til larm jeg har, på dette umenneskelige tidspunkt. Men nuvel, der skal fiskes, så med en kop kaffe i hånden kan man overleve det meste.

En af mine kammerater har valgt at prøve dette hersens fluefiskeri, så med en nyindkøbt stang fra dagen før, bliver bilens kurs sat mod OxRiver i ringkøbing.

 

KL. 05.30

Ankomst ved søen og her starter udfordringerne for min kammerat, for hvordan skal man lige angribe en sådan stang? Hvordan skal den samles og hvordan virker den? Vi starter ud helt lavpraktisk og snakker om teknikken og udstyret over en Jägermeister og kop kaffe. Vi får samlet hans nye stang, lavet line og det hele klar. Nu skal han bare i et snuptag have lært hvordan man fisker med sådan en stang.

Den første times tid, står jeg små 3-4 meter fra ham og affisker et lækkert område hvor der er en fin bred med masser af siv. Det meste af tiden går dog med at råbe kommandoer til
min kammerat: “IKKE BØJ HÅNDLEDET! DU SVINGER STANGEN FOR LANGT MOD JORDEN! DU VIFTER SOM VAR DET EN KOST!”. Dog skal det siges, at der kommer flere og flere rigtige kast fra ham og teknikken begynder så småt at ligne noget. Det er stadig på begynderstadiet, men nu kan han da i det mindste begynde at lære hvordan man trækker fluen ind.

Efter et par timer tænker jeg, at nu skal søernes flueåer udforskes og jeg tager en rundtur for at se hvad der er. Jeg når kun at runde tredje sving, før jeg ser flere fisk gå og hygge sig. Jeg kaster nogle lang kast nedstrøms åen og fisker fluen helt tæt på hvor de står. Det tager ikke mere end 3-4 kast, før jeg har en der vender sig efter fluen. Ét kast mere og den hugger kontant.

Jeg går tilbage til min kammerat, for at se hvordan det går med ham og jeg kan se ærgelsen i ansigtet på ham. Selvom vi havde snakket om modhug og hvordan fluen fiskes, så havde han i øjeblikket hvor hugget faldt, glemt alt om dette, hvilket havde resulteret i at fisken bare havde spyttet fluen ud igen.

Jeg tager lidt tid sammen med ham, hvor det igen for det meste er kommandoer der bliver fortalt og små guides til, hvordan han bedre kan styre sine kast. Men det går godt fremad.

En lille tur mere skal der til, så jeg smutter og prøver at gå samme sted hen hvor der var held før. Igen kan jeg se fiskene hygge sig langs modsatte bred. Det tager ikke mere end 4-5 kast, så sidder der en fisk i fluen. Denne er meget livlig og det tager lidt tid af fighte den, så fisken kan landes – herefter får vi lidt mad og lidt ekstra snak om teknik.

Min kammerat vil godt med rundt og se åen og hvordan jeg fisker den, så han kan få idéer og inspirationen, så vi går en tur rundt langs de 20-30 sving der er og prøver at affiske det meste. Dog kæmper vi lidt med den massive vind der er begyndt at komme, og jeg kan godt se min kammerat har lidt udfordringer, selv på de korte kast. Men hey, det har vi andre jo også prøvet masser af gange.

Vi er begyndt at komme hen på dagen og varmen sætter sine præg på søen. Mange af de livlige fisk vi så fra morgenstunden af, er forsvundet og gået dybt, og der bliver lidt stille uden de mange plask. Til gengæld begynder de helt små aborre at komme frem, så meget at de næsten tager fluen for tit. Hen på eftermiddagen har der været stille et stykke tid, min kammerats arm er mør og vi beslutter os for at pakke og kører hjem over.

Alt i alt en rigtig god dag og sø, helt sikkert ikke sidste gang vi kommer der.