OKTOBERSEJ PÅ KYSTEN
TORSDAG DEN 9. OKTOBER 2014
KL. 13.22
Kennet og jeg havde snakket om en tur på kysten længe, nu blev det endelig passet ind mellem arbejde og de andre hverdagsprojekter. Jeg havde selv været afsted nogle gange tidligere, inden for de sidste uger, og kunne berette om masser af liv på kysten.
grejet var pakket og klar, nu skulle vi ud og hente sølv på kysten, det kunne der vist ikke være den store tvivl om. Jeg hoppede på bussen, Kennet steg på længere henne og så begyndte fiskesnakken. Vejret var jo perfekt, så træerne var allerede begyndt at vokse ind i himmelen.
KL. 14.15
Efter en god gåtur på 1-1,5 kilometer, så er vi ankommet til udgangspunktet med vores spinnestænger. Vi er vist begge primært fluefiskere, men engang imellem skal spinnestangen luftes og det er jo stadig hyggeligt – bare der fiskes. Jeg startede ud med Sølvpilen og en ophængerflue i form af et hjemmebundet fantastimønster og Kennet med Mörasilda og ophængerflue.
Vi besluttede os for at affiske et stykke på omkring 1 kilometer. Jeg i mit sædvanlige hurtige tempo med vifteformede kast, Kennet i sit sædvanlige og grundige hyggetempo. Jeg var hurtigt langt foran og da jeg besluttede at gøre et lille stop og vente, der havde jeg haft et par gode hug og en enkelt følger og Kennet et enkelt hug. Jeg besluttede mig for der skulle mere provokerende metoder i brug og skiftede min Sølvpil ud med Stripperen.
Vi fortsatte med at affiske og der gik ikke længe før der skete noget. Jeg fik et hug, et stort hug, jeg var kort tid efter helt sikker, det var en sten. Endegrejet kunne ikke reddes, så Stripperen og fantasifluen måtte lade livet. Imens jeg grublede over det og påbegyndte monteringen af Sølvkroken Favoritt med Final Shrimp som ophænger, så hørte jeg et smæld bagved. Jeg frygtede det værste og vendte mig om, der stod Kennet og kiggede uforstående på sin linestump. I udkastet var linen sprunget og det blev til et uventet langt kast – han havde også mistet endegrejet. Kennet satte Sølvpilen på med en ophængerflue og turen fortsatte blandt døde ildelugtende sæler, perfekt vand og vejr, men ingen liv.
Vi nåede efterhånden vores delmål og pyldrede lidt i kor – hvor var fiskene?
KL. 17.50
Det var efterhånden blevet tid til at fiske hjemad igen. Vi havde timet det, så vi ville nå i mål omkring mørkets frembrud. Den fik lidt ekstra fart på afiskeriet i hjemgående retning og min tro steg, nu måtte havets sølv da snart komme ind og jage. Der skete dog intet, det var mere dødt nu end før og det eneste uro i vandet, det var færgens store bølger.
KL. 19.14
Vi skulle helt frem til udgangspunktet før jeg pludselig mærkede et kontant hug, men det kom så uventet for mig, at jeg lod stå til og glemte modhugget, hvilket selvfølgelig resulterede i en mistet fisk. Få minutter efter råbte Kennet op, han havde haft et hug lige ved siden af, men da fisken hoppede og gav et spjæt, der røg den også af, en undermåler.
Vi gav den lige lidt ekstra og så kom hugget, jeg var klar med modhugget og så sad den der. Den ville aldrig slippe fri og en fin lille fight kunne starte. Fisken kæmpede godt og jeg var kortvarigt sikker på det var sølv over mål. Jeg blev dog klogere og fik kort tid efter landet en sej på omkring de 30-35 cm. – den blev pænt genudsat.
KL. 20.07
Vi fik fisket færdig, pakket grej sammen og listede op mod bussen. En frisk tur ved kysten og på trods af for lidt liv, så er jeg ikke i tvivl om de er der.