KR. PINDS-FERIE

Fredag 15. maj

 

KL. 09.09

Humøret var til at give min Loop Xact #5 endnu en mulighed, for at vise den er sjov at fange fisk på, så jeg valgte at daffe til Pinds Mølle Put & Take. For at prøve noget ekstra nyt, så valgte jeg at prøve toget, uden for myldretid, hvilket betød jeg kunne få cyklen med gratis. Afstigning på Hørning station og så havde jeg gjort klar, betalt og stod med linen i vandet kl. 09.49. Det er egentlig meget godt gået, af en der ikke har bil.

Vandet var godt grumset, men der manglede ikke mennesker. Her havde jeg ellers håbet på, at de fleste var på arbejde, så jeg kunne nulre lidt rundt for mig selv, men nej.

 

KL. 10.20

En halv times tid skulle der gå, før den første fisk ville med en tur på land og senere i fryseren. Ikke verdens største fisk, men den var fin og sjovt nok masser af løse skæl. Min første fisk var endelig landet med min bløde #5’er og det var fedt. Fighten varede lidt længere end normalt og hvert et ryk kunne mærkes helt op til skulderen – super fedt og lige det jeg havde håbet på.

Jeg fiskede lystigt videre med store forventninger om, at der nok skulle komme flere fisk på land og det ville blive en vild dag ved søen. Tiden gik dog hurtigt og fiskene drillede. I løbet af dagen formåede jeg at bumme en hel del fisk, jeg havde simpelthen ikke følingen med det i dag og hele tog gange, var jeg ved at skyde fluen i bolden på mig selv, da jeg gav modhug og fluen slap fisken.

I mellemtiden var en flok yngre gutter landet, omkring 20’erne, larmende og uden nogen videre selvindsigt i, at det ikke er alle der var interesserede i at høre om deres udskejelser og samtidig se dem splitte den ene stang ad efter den anden. Nærgående og belastende og da de ikke har tålmodigheden, så begyndte de at nette fisk med fangstnettet. Det er selvfølgelig imod reglerne.

Jeg valgte at smutte fra stedet og stille mig over imellem to herrer på den anden bred. Jeg fik pænt lov til at knibe mig ind og der gik ikke længe før den ene tilbød mig hans spot og vi endte med at rokere lidt rundt og faldt lidt i snak. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at det var Gregerens ophavsmand jeg stod og småsnakkede med, Casper Gregersen.

 

KL. 13.28

Imens vi selvfølgelig stod og talte om Gregeren, fluebinding og generel fiskeri, siger Casper pludselig: “Nu får du hug på fluen!”, og bum, det gjorde jeg. Forvirret af mit eget snakkeri, så giver jeg modhug og får nærmest skudt fluen i panden af mig selv, igen.

Herfra går der dog ikke lang tid, før en anden vælger at åbne munden om fluen og samtidig huske at lukke den ordentligt. Endnu en fisk på land.

Casper smuttede og ‘småbørnene’ på den anden bred var forsvundet, så jeg gik over hvor jeg startede. Jeg havde indtil flere hug, men igen bummede jeg dem. Jeg var efterhånden ved at være lidt mættet og overvejede at smutte en times tid før, da en tysker kommer kørende i sin bil og parkerer lige bag mig. Pisse smart og jeg overvejede kraftigt at klaske fluen mod lakken, blot for at bevise en pointe, men jeg magtede ikke at tage kampen.

Jeg blev stædigt stående og tænkte: “Jeg fanger sgu bare en fisk foran snotten på dem, så kan de vel lære lidt om dårlig karma?”. Som tænkt, så gjort. Efter at have bummet et par fisk i tyskernes nærvær og meget observerende øjne, så fik jeg en fin størrelse fisk på, efterfulgt af en super fed fight. Fisken var kroget godt, sprang af vandet, kæmpede og gav den gas. Alt var perfekt – lige indtil den skulle landes. Jeg havde ikke taget et net med, med vilje, og valgte at løfte den i linen, dum som jeg er, og da jeg var den eneste omkring søen med fisk i længere tid, så gloede alle jo på mig – linen sprang og så bummede jeg også den.

Det blev mit farvel og tak – jeg hoppede på jernhesten og valgte at cykle de 16 km. hjem. Min selvgivne straf, for ikke at tænke mig ordentligt om.