GUNDERUP FISKESØ

FREDAG 3. APRIL

 

KL. 07.15

Kennet og jeg havde længe snakket om en P&T-tur, gerne lidt længere væk end Pinds Mølle denne gang, for at prøve noget nyt. Vi fik en aftale i hus med en af vores gode forbindelser, som også selv trængte til at blive luftet lidt. Valget faldt på Gunderup Fiskesø. Umiddelbart ikke et valg jeg var kæmpe tilhænger af, da sidste forsøg ikke var noget at skrive hjem om og det jo heller ikke var et nyt og uprøvet sted. Vi ville dog bare gerne fiske, så hul i det – det skulle nok blive godt.

 

KL. 10.01

Vi ankom, gjorde klar og fik betalt for de første fire timer – så var vi klar. Det var et lækkert vejr til fluestangen, så den skulle selvfølgelig luftes. Der var ikke overdrevet mange mennesker, så vi delte os godt ud, men lige lidt hjalp det. Ingen af os gav meget lyd den første times tid og mit første hug kom så meget bag på mig, at jeg reagerede alt for langsomt og mistede fisken. På den igen.

Det fortsatte igen med at være lidt tamt, før Kennet pludselig råbte op og efter en god fight, så blev der landet en flot fisk.

 

KL. 10.14

Helt høje over, at vi rent faktisk havde fanget fisk i den samme sø, der havde drillet os helt vanvittigt sidst, så steg troen gevaldigt. Det skulle heller ikke tage Kennet mange minutter, før han igen krævede opmærksomhed. Denne gang måtte fik han landet endnu en flot basse på ca. 3,5 kg.

 

KL. 10.32

Troen steg endnu mere og vi to andre begyndte at blive lidt pressede. Det kunne jo ikke passe, når vi alle fiskede på samme måde, så vi måtte jo bare klø på. På trods af, at det selvfølgelig ikke er en konkurrence, så er det jo aldrig sjovt at gå tomhændet hjem.

Igen skulle der ikke gå længe, før der var hug. Denne gang var det dagens ‘guide’ og chauffør. Han fik landet en fisk på 4,7 kg. – lækker fisk.

 

KL. 11.01

Tiden begyndte at gå langsommere og langsommere for mit eget vedkommende. Det skal siges, at jeg yderst sjældent mister modet, men bare kører ufortrødent på. Jeg må dog tilstå, da Kennet fanger sin tredje fisk, at jeg begynder at tænke på hvordan det kan lade sig gøre, at jeg kun skulle have et hug – det måtte være dårlig karma for et eller andet.

Kennet får landet sin fisk, endnu et flot eksemplar og stillingen var nu 3-1-0, men hey, hvem tæller?

 

KL. 12.11

Herefter døde det lidt hen igen. Måske var det alt for i dag og hugperioden var overstået? Vi snakkede lidt om det og blev enige om, at vi nappede et par timer mere – for hyggens skyld. Kort tid efter betalingen er ordnet, så blev vi dog klar over, at hugperioden ikke var ovre. Vores ‘guide’ fik et godt hug og min første tanke var: “Ja, hvo…” – så blev min line strakt ud og modhugget kom pr. refleks. Det var satans.

Kennet stod pludselig i en situation, hvor han skulle give to fiskere en hånd med at lande fisk, men det lykkedes – guiden fik sin anden fisk og jeg min første – turen var reddet og ingen skulle af med øl, som straf for at gå tomhændede derfra.

 

KL. 13.31

Vi gik lidt frem og tilbage på bredden og et hurtigt kig på Kennet viste, at han nu havde gang i endu en fisk. Man kan vist roligt sige det var hans dag. Nu havde jeg fået min fisk, så er det lidt sjovere og lettere at hjælpe. Det var en af de mindre, men endnu en flot fisk og Kennet var nu oppe på fire.

 

KL. 13.39

Frk. Karma havde forladt mig for denne gang og jeg er ret sikker på, at Fætter Højben vraltede rundt bag buskene, for nu var det åbenbart min tur. Et solidt hug fra dybet resulterede i, at jeg kort tid efter havde en fisk på 4 kg. i favnen – jeg var ovenud glad. Den havde jeg ikke set komme, hvis nogen havde spurgt mig en time tidligere.

 

KL. 13.48

Det var dog ikke slut endnu. En af ørrederne jagtede min flue én gang, to gange, tre gange og fjerde gang – der endte den på land. Det var en underholdende situation, at se den komme fra dybet af, tre gange, før den fjerde gang fik fat i fluen og satte gang i en god fight.

 

KL. 13.55

Til slut, der fik jeg igen et hug. Det var et godt hug, men der var ikke meget vægt på og ganske rigtigt. Jeg vil skyde fisken til at ligge på et meget lille kilo. Den talte dog stadig i det lille regnskab vi alle gik med, som i sidste ende ikke betyder en flyvende fis, så længe man er i godt selskab og nyder dagen.

Vi fik lidt mad og drikkelse, pakkede grejet sammen, fiskene i poser og satte kursen mod Aarhus igen. En super lækker tur og jeg skal da love for, at Gunderup gik fra at skrabe bunden, til at være en formidabel fiskesø. Det er nok ikke sidste gang jeg kommer der.