FUGLSØ VISTE HORN

MANDAG 25. MAJ

Kæresten havde skaffet et ophold på Fuglsøcentret ved Mols og som lystfisker, så skulle der jo være noget helt galt, hvis ikke det første man gjorde, var at kigge på kortet og se om der var fiskemuligheder. Sørme jo, ud fra det jeg kunne læse, endda rigtig gode muligheder. Næste udfordring var så at lufte idéen, for derefter at krydse fingre for tilladelse. Det nåede jeg dog aldrig, før hun selv spurgte, om der ikke var muligheder for fiskeri – så kunne jeg nemlig bruge en aften på det. Ret fedt, når opholdet bestod af to overnatninger og derved to aftener, vi planlagde turen og jeg pakkede lidt let spinnegrej.

I skrivende stund er jeg så lige kommet tilbage fra min aftenstur. Vejret var vanvittigt flot og området, det er næsten magisk. Jeg tror dog også vejret var med til at drille, for selvom bunden er temmelig sandet, så er jeg ikke i tvivl om, at stedet huser sin del af store havørreder.

Vi havde tidligere gået en masse ture og heriblandt, var vi gået forbi nogle steder ved kysten, hvor jeg allerede havde udset mig nogle gode steder, med skrænter i baggrunden og let dybt vand tæt på land.

Jeg gik derfor meget målrettet afsted omkring halv otte, fik klargjort det hele og kiggede lidt på omgivelserne. Vinden var mere eller mindre i vest, hvilket betød vandet var helt blankt. Omgivelser jeg elsker og normalt har fint held med, hvis blot jeg har min fluestang. Denne gang måtte jeg dog forsøge at overlistet dem med spin. Jeg smed min gennemløber på linen og arbejdede mig over mod skrænterne.

Der skulle ikke gå længe, ikke meget mere end ti minutter, før det gav et ryk i stange og jeg havde fast fisk helt ude i kastet. Det fik dog rimelig hurtigt op for mig, at det var en hornfisk, men jeg var ikke skuffet denne gang – bare glad for fleks og fik den halet ind. En flot en af slagsen, ny personlig rekord på 64 flotte cm. Et hurtigt foto, en let afkrogning og ud med den igen. Super fed start.

I løbet af de næste par timer, der blev det dog ikke til mere, ikke engang et hug, men jeg nød det. Omgivelserne var som skrevet fantastiske og vandet gik til tider levende af småfisk.

Alt har dog en ende og jeg gik glad tilbage mod kæresten og delte min aften i ord og billeder – tak til hende, for at sende mig afsted.