TRO ER IKKE ALT

Da jeg genoptog lystfiskeriet igen, der var der en hulens masse ting der skulle genopfriskes, nye ting der skulle læres og generelt bare nyt-nyt-nyt! Jeg skal spare jer for detaljerne, men jeg kom meget hurtigt efter både fluebinding, metoder, fluefiskeri, og ja, mere eller mindre alt hvad der var omkring havørredfiskeri – på kysten. Jeg læste og testede som en gal, læste noget mere og testede dobbelt så meget.

Én af de ting der virkelig satte sig fast, både i tale og på skrift var: “Man skal tro på det, ellers kan man lige så godt blive hjemme!”. Derfor har jeg altid forsøgt at gøre netop det, når jeg skulle på tur – både små som store ture – tro på det. Tro på, at hvert eneste kast kan give en fisk, uanset om det er fejlkast eller andet. Selvfølgelig har jeg også mistet troen til tider, hvilket en del gange også har resulteret i enten en pause, eller et fuldt stop.

Jeg er dog faldet af på den. De sidste gange jeg har mistet troen, der har jeg fisket videre. Logisk nok, så er det ikke fordi jeg tror på hvert kast, men fordi jeg ‘læner mig tilbage’ og nyder det. Jeg fisker for at tømme hovedet og jeg fisker fordi naturen er et skønt sted at befinde sig. Åben sanserne og du går aldrig tomhændet hjem. Ja ja, lidt tøsepoetisk, men det er sådan jeg har det – hul i fiskene, hvis jeg kan stå side om side med et rådyr i morgengryet ved åen, eller blive skræmt ud af mine waders, ved et pust fra marsvinene bag mig. Jeg elsker det og jeg suger alt det til mig jeg kan, i tider hvor kapaciteten skrænter inde på ‘legeborgen’.

Tilbage til emnet – troen på fiskeriet!

Grunden til overskriften; Tro er IKKE alt, kommer fra min sidste tur ved åen, hvor det virkelig gik op for mig, at den der tro, den fanger altså ikke fisk. Måske gør den for dig, men ikke for mig. Den gør det måske sjovere at fiske, såfremt man udelukkende tænker ‘fisk-fisk-fisk-fisk’, men hvis man som jeg, kan forsvinde helt væk i omgivelserne og bare nyde det, så gør det ikke noget fiskene ikke altid vil danse.

Jeg ankom til Trend Aa, et hurtigt morgensmut var planen og efter det kendte stykke var fisket igennem, og der kun var landet en bækørred på omkring de 15-20cm, så havde jeg egentlig ikke troen på fisk mere. Der plejer være meget mere gang i den på det stræk og de sædvanlige steder, de gav intet. Jeg nød dog omgivelserne så meget, at jeg valgte at gå videre og jeg kunne jo lige så godt kaste samtidig og tre kvarter efter, der får jeg en flot hanfisk.

Det var en super fed kamp, med nogle gode tunge ryk og noget rulleri i overfladen. Da den skulle landes og jeg ikke kunne nå, så måtte jeg improvisere. Fisken var kæmpet helt færdig, så jeg tog en chance. Krydsede fingre for syren i fisken og greb om selve linen. Det gik som det skal gå, fra den ene krog, der sprang den anden krog og fisken var fri. Jeg sad ret malerisk og grinede på brinken, for sådan er det jo. Min tro var der ikke og så kan man ikke lande fisk – bum!

Jeg kiggede ned og … halløj? Fisken var kæmpet så færdig, at den pænt lå og ventede. Ned på maven og så blev den ellers skovlet i nettet. Alternativt, men ikke mindre fangst af den grund og vigtigst af det hele – tro ER ikke alt.

Knæk og bræk, uanset hvad der holder dig kørende på dine ture og hvordan du griber det an!
57cm og 2,25kg