SKUMTOPPE OG SØLV

FØLLE STRAND

Kennet og jeg har langt om længe fået spændt hjelmen – kørekortet er blevet hevet i land og den vilde jagt på en passende bil er sat ind. Indtil videre er Kennet dog så priviligeret, at han kan låne og det resulterede i, at han luftede sig selv forrige weekend – uden mig, på grund af en julefrokost – sørgeligt.

Jeg trængte dog til at blive luftet, så Kennet forbarmede sig over mig og lånte atter bilen. Kursen blev sat mod Vosnæs Pynt, nu skulle ‘de umulige’ pladser endelig indvies. jeg valgte dog at overse en vej, hvilket bragte os så langt væk fra pynten, at vi lige så godt kunne prøve et andet nyt område – Følle Strand.

Vi fik parkeret kareten, rigget til og pakket os godt ind, for vinden nærmede sig de 11 m/s og temperauren de 4 grader.

For at gøre en kort historie endnu kortere, så var det ikke stedet på dagen for os. Kraftig vind lige i kysen, grumset vand og en bund der ikke var forsvarlig at trave rundt på gjorde, at vi hurtigt sad i bilen igen.

KALØ VIG

Da Kennet var afsted på egen hånd sidst, var det ved Kalø Vig. Han havde berettet om flere hug og endnu flere følgere, så vi blev hurtigt enige om en lille test – mon de var der endnu?

Vinden henviste os mere eller mindre til det store badekar, hvilket for første gang resulterede i noget, der kan betegnes som en succesrig tur til Kalø Vig. Jeg har før fanget fisk der, men vi har aldrig stået med en følelse af, at det ligefrem vrimlede med dem ved Kalø – det blev der lavet om på i dag.

Vel ankommet til kanten, så arbejdede vi os mod Hestehave Skov, men allerede i tredje kast, så gjaldede Kennet op – så var der sgu fast fisk. Jeg tryllede kameraet frem og tumlede over mod ham, for at nyde en temmelig forvirrende landing af en rigtig fin fisk på ca 45 cm. – stålblank med løse skæl. Den blev hurtigt og fint genudsat, så jagten kunne fortsætte, nu var vi da i gang.

Den næste halve times tid havde vi begge en hel del følgere, alle i fine størrelser og nogle der så meget robuste ud – ingen faste fisk dog. Vi tog en smøg og aftalte at gå længere tilbage, så vi kunne tage strækket igen i et forsøg på at lokke følgerne og de andre fisk der måtte være der.

Herfra havde jeg kun en enkelt stor følger og ellers intet, så lad os koncentrere os om Kennet i stedet. Der gik nemlig ikke mere end et kvarters tid, før manden igen begyndte at skabe sig. Afstanden mellem os var blevet større, hvilket besværliggjorde mit job som kamerafører – jeg fik mig dog arbejdet igennem bølger og modvind, så et par skud blev det til. Vi skød fisken til at være lidt over 50 cm. og i endnu flottere kondition end den første, ligeledes stålblank og dryssende med skæl.

Som bonus kan det nævnes, at genudsætningen af fisk nummer to var frivillig, men som det måske anes på billederne, så var Kennet og fisken ikke enige om måden det skulle ske på.

En super fed tur på trods, bare fordi det blæser og er koldt, så er det ingen undskyldning for at kukke indendørs.

//Knæk og bræk