RYK I PINDEN
Onsdag 12. april - 15. aprilTil at starte med, skal det beklages der ikke har været mange indlæg på siden. Der er forskellige årsager hvoraf den største muligvis kan kaldes for dovenskab, jeg gemmer mig dog bag argumenter som ‘tid til fluebinding’ og ‘fisketid’. I går, fredag, løb vi dog ind i en lille episode, som jeg simpelthen er nødt til at berette om. Ikke fordi der er mange billeder at kigge på, desværre, men fordi der er en halv video, med en halv god fight og helt god nedfaldsfisk.
ONSDAG 12. APRIL
I anledning af påsken, så skulle jeg selvfølgelig et smut hjem til ophavslandet og i den forbindelse, så jeg frem til nogle gode dage ved kysten med storebroderen. Der havde været, og var stadig, en kraftig vind fra de vestlige egne, så vi måtte ty til østsiden af øen, hvor der var helt godt vejr, bortset fra nogle hårde kastevinde, der gjorde føling med agn besværligt til tider.
Vi gav den gas, fiske og fiskede, havde hug på hug, men ingen blev siddende. På et tidspunkt gik vi i hver sin retning og kort tid efter, så kunne jeg lande dagens første. En flot lille tyksak lige under mål, der blev afkroget i vandet – den får lige et år mere.
Huggene fortsatte, men ikke flere fisk ville på land og dagen sluttede stillede og roligt.
TORSDAG 13. APRIL
Vinden var stadig vanvittig og havde taget til, så vi besluttede os for at prøve noget nyt og fandt et rigtigt lækkert område i Thy. Jeg skal gøre det kort – vi fangede intet og havde ikke mange hug eller følgere. Til gengæld var vi enige om, at turen langt fra forgæves pga. de super lækre omgivelser og en bunde der lagde op til et gensyn.
FREDAG 14. APRIL
Det der i læserens øjne nok er den mest interessante dag er denne. Vinden havde lagt sig, vi var et par lykkelig lystfiskere og spurtede ud til en af favoritpladser – blot for at se vandet var grumset HELT til, efter nattens sidste blæs. Videre til næste plads – også trælst at kigge på.
Således endte vi atter på pladsen vi fiskede om onsdagen. Vinden var stadig i det vestlige hjørne og da den var faldet, så var det helt blik. Ikke optimalt, men luften var fugtig af regn og duftede af efterår – ja, efterår – og vi kunne mærke der var fisk i farvandet! På vej ned mod vandet gik vi og snakkede, før vi delte os lidt op og Kim gik direkte ned til kysten og jeg blev på stien – samtalen stoppede og vi fortsatte i vores egne tanker. Da stien nærmede sig sin slutning, strøg en tanke rent ind ved mig: “Nu går jeg ned og tager en fisk i første kast – det er i dag det sker!”.
Som sagt så gjort, næsten. Jeg gik direkte ned foran min bror, kastede ud og tre tag efter var der hug, men den slap hurtigt. Jeg fortsatte indtagningen og så var den der. Fast fisk med fin størrelse. Fisken tog blinket langt ude, men tæt nok til at jeg kunne se den flotte brunlige fjordfarve, inden den slap for sidste gang – ærgerligt, men jeg kunne jo næsten ikke bede om en bedre start.
Efter første kast, så gik der lidt stilstand i fiskene, vi havde enkelte hug og følgere, men vi skulle et godt stykke hen på aftenen, før Kim pludselig råbte op. Vi havde delt os igen, men denne gang var det ham der trak det længste strå, på mere end én måde. Jeg begyndte at løbe hen imod ham imens han råbte noget der lød som: “Den er ikke så stor!”. Jeg fortsatte, nu var jeg jo i gang og trængte til at se fisk.
Da jeg kom tættere på, så kunne jeg dog forstå han havde sagt det stik modsatte, så jeg begyndte at filme med det samme og ja, jeg vil ikke skrive så meget til det. Tjek filmen og nyd en flot nedfaldsfisk der selvfølgelig stadig giver den gas og forhåbentligt æder sig tyk og fed.
//Knæk og bræk