MARIAGER FJORD 1-4 PINDS MØLLE
FREDAG 7. AUGUST – MARIAGER FJORD
Der var lagt i kakkelovnen til den helt store omgang intense fiskeri, da Kennet, en af hans kammerater Thomas og jeg, satte kursen mod Mariager Fjord med ankomst lige efter spisetid. Efter at have fundet en sted til bilen, så gik turen mod et godt stykke kyst, hvor vi havde mulighed for at slå lejr for aftenen, natten og morgenen. Vejret var super lækkert, de fleste ville måske endda mene umuligt at fiske i. Som før nævnt, så plejer jeg dog personligt at have stor held med stille vejr, så det afskrækkede mig ikke. Jeg skulle dog blive delvist klogere.
Efter at have rodet lidt rundt og skiftet base en enkelt gang, pga. en stor flok køer, så kunne fiskeriet endelig komme i gang. Klokken har været omkring 20.00 og fiskene var så småt begyndt at røre på sig. De sprang her og der, de fleste få meter fra land, nogle enkelte med fin størrelse også. Vi kastede hver især efter fiskene vi så, men kunne ikke bringe dem til hug. Både Kennet og jeg fiskede med Guldkutlingen. Fluen havde tidligere vist sig fantastisk ved Vejle Fjord, så den virkede oplagt at starte ud med. Personligt troede jeg stærkt på tingene og kort tid inden solen var på vej væk, så fik jeg et godt hug. Jeg skræppede op af ren overraskelse og iver, kiggede bagud for at gøre gutterne opmærksom på, at de snart skulle se fisk – det skulle de dog ikke. Fisken hoppede ret hurtigt af igen, men hold da op, så var vi i gang.
Kennet havde fået en ny fluekæp – Loops Opti Coast. Jeg har kun kort haft den i hænderne og ikke kastet med den, men det virker til at være utrolig meget stang for pengene. Samtidig er der røget et Lamson/Waterworks Speedster 3.0 hjul, med en RIO Outbound på. Med andre ord, så havde Kennet fået en fornem opgave de kommende mange timer – at lære både ny stang og line at kende. De første mange, mange kast var lige så uimponerende som mine egne, da jeg stod i samme sko, hvilket sikkert også har været en af grundene til mangel på hug. Det er så fedt med sådan noget nyt udstyr, at man helt kan glemme fiskene for en kort stund.
Solen var tæt på at gå ned og nu burde vi ramme et højdepunkt. Lyset var blødt, vandet var stille og jeg smed Bug Body Billen for enden af forfanget. Ikke længe efter, ser jeg en mindre virvel i overfladen et godt stykke væk. Jeg får trukket linen op, skudt den godt afsted og kan næsten mærke i hvert træk, at det er nu det sker og ‘bum’ – en fisk kommer jernende op efter fluen med åben kæft og det hele, før den klapper gabet sammen, men rammer ved siden af fluen og forsvinder igen. Et super fedt øjeblik, men hvad sker der lige for at fisken ikke kunne ramme.
Ærgerlig til mode, så fiskede jeg selvfølgelig videre og der gik da heller ikke vanvittigt lang tid, før jeg talte lidt med de andre, fiskede mig tilbage mod dem, da en fisk pludselig gik helt bananas efter skumfluen. Vi så det alle tre, hvordan fisken næsten var helt af vandet og … igen ramte ved siden af. Jeg var ved at flippe helt skråt indvendig. Hvad i alverden var det lige der skete?
Mørket havde nu lagt sig over os, men vi fiskede stædigt videre. Der var kommet lidt vind og krusninger på overfladen, alt sammen til vores fordel, så nu fik den virkelig gas. Der skete dog ikke meget mere nu og jeg besluttede mig for at fiske mig ind mod basen og holde en god pause, da jeg igen hørte liv. Jeg kunne desværre ikke se det, men helt tydeligt, så var der endnu engang en fisk oppe at vende efter min flue.
Efterhånden var det blevet nat og Kennet fik fyret op i grillen, nu skulle der fyldes noget føde på tanken. Jeg havde selvfølgelig valgt at glemme bestik og lignende, så jeg fik madet mig selv med mit fiskekort. Vi fik snakket teorier og idéer igennem, for det kunne jo ikke passe fiskene intet gad. Thomas var efterhånden ved at gå lidt død. At fiske så mange timer i træk, det kan godt være hårdt når man for det første ikke er vant til det og ej heller har alt teknikken på plads – det kan være nogle lange timer. Thomas valgte derfor, noget tid efter maden, at smutte op i bilen og få sig en god lang lur.
Kennet og jeg blev siddende. Holdt en ret lang pause og fik lidt varmt at drikke, før fiskeriet blev genoptaget omkring kl. 05.00. Vi fiskede os langt hen ad kysten, så flere fisk springe – endda rigtig store eksemplarer. Lige lidt skete der dog, før jeg pludselig hører Kennet pifte op i vildskab længere væk. Jeg når lige at vende mig, før jeg se fisken ryge af vandet, vride sig i luften og hamre ned mod overfladen igen. Det så vildt fedt ud og jeg håbede bare på, at den ikke ville hoppe af – den var dog kroget super godt og blev landet efter en mindre, men meget intens fight. En fisk på 41 cm. blev langt om længe landet og genudsat, et ægte tyk lille pragteksemplar. Vi valgte herefter at sætte kursen mod basen, pakke grejet og drible op mod bilen og Thomas der lå og boblede.
LØRDAG 8. AUGUST – PINDS MØLLE
Med en halvudhvilet Thomas og et par fiskegale klaphatte, Kennet og jeg selv, jamen så satte vi da kursen mod Pinds Mølle Put & Take. Én fisk var ikke nok og når der nu var kørelejlighed, så var det jo bare med at komme afsted. Vi ankom midt på formiddagen og tænkte, at vi denne gang nok hellere måtte nøjes med at købe ind til fire timer.
Der var ikke voldsomt mange mennesker ved søen, så vi fandt hurtigt nogle gode spots og gik i gang. Der var masser af fisk, så der skulle ikke gå længe før det var hug – det gjorde der heller ikke. Vi havde flere gange fiskene til at vende sig efter fluerne, men det sidste manglede lige, før Kennet endelig fik en lokket til hug. Det blev til en kortere fight, da fisken valgte at springe fra igen. Den var ikke interesseret i en tur på land. Derimod fik vi en bandende Kennet at se, men humøret kom hurtigt op igen. Ikke ret lang tid efter, der stod han nemlig med endnu en fisk og bøjet stang. Sådan, så kørte bussen igen – indtil den punkterede. Denne fisk sprang også af og irritationen fra Kennet var i en opadgående kurve – forståeligt nok, så dulmede han det hele med en smøg og en kop kaffe. Så var han klar igen, så god som ny.
I mellemtiden fik jeg selv et godt hug, men nogen nævneværdig fight blev det ikke til. Fisken blev hurtigt landet uden net, fik et par skrald i kassen og hæftet i fiskegalgen. Turens mindstemål for mit eget vedkommende var derfor nået og jeg valgte, at min UL-stang skulle have en chance igen. Det var længe siden og jeg kunne så godt tænke mig at fighte en fisk på den lille stage. Jeg smed en lille spinner på og begyndte at ploppe rundt med den, lidt her og der, men for det meste ud midt i vrimlen af fisk, så jeg kunne se hvordan de tog imod den. Mange af dem vendte sig efter den, før der til sidst var en mindre fisk der gik løs på den. Enkeltkrogen havde sat sig super stærkt, så inden jeg nåede at mærke fighten, så blev en lille fisk landet.
I takt med at solen fik mere og mere magt, så blev fiskene også mere og mere dovne. Jeg var gået tilbage til min fluestang igen, det er bare sjovere, og vi stod alle tre og skød det ene kast efter det andet afsted. Det var dog ikke kun fiskene der var dovne nu, vi kunne alle mærke den manglende søvn og på trods af Kennet endelig landede en fin fisk og jeg selv fik en på omkring 2,5-3 kg., så var der bare ikke rigtig mere energi tilbage i tanken.
Vi pakkede grejet en halv times tid før og vendte snuden hjemad. En fantastisk masse timers fiskeri var slut for denne gang – hvor er det fedt at hive nogle dage ud af kalenderen og bare skrive ‘FISKERI’ på dem.
//Knæk og bræk