FJORD TIL FJORD 2019

Fredag 26.-28. april

Fjord til Fjord 2019

Fredag 26.-28. april

Af Jan Thomassen

Indledning

Ja, så har vi været på den igen. Noget jeg i år vist godt kan tillade mig at kalde for en tradition – Fjord til Fjord (FTF) er og bliver bare en fantastisk konkurrence afholdt af nogle gode mennesker fra Grejbiksen. I skrivende stund er Grejbiksen dog blevet til Go-Fishing og selvom jeg personligt har stor tiltro til deres evner, så har de stadig et stort og flot stykke arbejde at leve op til – godt de stadig har Peder.

Nu til det mest vigtige – fiskeriet! I år havde Kennet og jeg lejet et sommerhus ved Begtrup Vig, alt imens Christian tumlede rundt med Odder-foreningen ved Gjerrild og skrænterne.

Fredag

Allerede torsdag havde jeg truet med at stå klar med kæppen i hånden kl. 6.00 ved Knebel Vig, da der jo også var Snurrebasse Cup. Kennet var lidt mere large og ville komme tidligt, men uden stress. Det endte selvfølgelig med at Kennet var på pladsen først, da min gamle krop mente søvnen var vigtigere end at lytte til snooze-knappen. Fed start og typisk.

Vi tog et godt stræk, affiskede meget grundigt og koncentreret, fiskede os lidt hurtigere tilbage mod bilerne og fik absolut ingen fisk at mærke. Det var tid til en bid mad og en ny lokation, gerne tilbage mod Rønde, hvor vi skulle hente nøgle til sommerhuset og handle ind til weekenden.

Egens lå lige til højrebenet og da vandet havde trukket sig en her del, så kunne vi komme godt ud over de mørke områder. Den fik gas, masser af gas. Vi gik først langs en lang revle og fiskede os ud i vigen, hvor revlen nærmest går som en hestesko, som man kan fiske ud over hele vejen. Det hjalp ikke, ingen fisk var der, på trods af meget koncentreret og intensivt fiskeri. Det betød selvfølgelig mere mad og ny lokation.

Kalø Vig måtte være sidste stop på vejen mod Rønde og et tidspunkt hvor nøglen kunne afhentes og det passede mistænkeligt godt sammen det hele, man skulle næsten tro vi havde planlagt det. Vi fiskede os ad tangens østside mod ruinet, hvor vi igen kunne komme lidt længere ud pga. den lave vandstand. Faktisk tog det ikke længe, før Kennet havde fast fisk der efter en kort fight røg i nettet. En flot havørred, der dog ikke var over målet, så den røg pænt ud igen. Ingen fotosession, bare ud i friheden. Det gav noget ekstra motivation og der blev fisket videre ud ad tangen og omme i ‘Hullet’ hvor jeg havde en mindre følger og bum, så stod vi pludselig ved bilerne og åd igen.

Vi fik hentet nøgle og handlet godt ind, eller… vi handlede ind. Skyerne var på dette tidspunkt begyndt at trække op fra syd og vi var på vej mod, ja, syd. Efter ca 7 regndråber på forruden før vi var fremme, tænkte jeg ikke det var noget der kunne stoppe os, men jeg blev klogere. Efter vi havde pakket ud og påbegyndt madlavningen, der stak vejret helt af. 3 timers ustoppelige skybrud, krydret med det vildeste lyn- og tordenvejr. Super hyggeligt, men der blev ikke fisket mere denne dag. Efterfølgende fortalte Christian, at han var blevet fanget i vejret omkring Gjerrild og måtte gå 1,5 km med lyn om ørene – det er i sådan en situation man overvejer at lade stangen ligge og komme tilbage efter den senere.

Lørdag

Det er efterhånden længe siden jeg har kunnet overtale Kennet til at stå op kl. røv og nøgler, men jeg kan ikke klandre ham, jeg er selv blevet ringere til det. Til gengæld var vi blevet enige om, at denne weekend skulle fiskes så hårdt, at vi bagefter kunne sige: “Vi gjorde sgu hvad vi kunne!”, derfor ringede vækkeuret kl. 4.00, jeg lavede kaffe til os begge og så stod vi altså klar ved Lushage, ved kysten vel at mærke, omkring 5.30. I fucking regnvejr!!! Regnevejret tog til, det blæste omkring 4-6 m/s og vandet begyndte at trænge igennem jakkerne efter godt et par timers fiskeri og det samme gjorde kulden. Det var endda på læsiden.

Vi valgte at give den anden side et skud også og ja, der var ikke læ, bare regn og mere blæst. Det var ulækkert koldt og mine elskede uldvanter lå oppe i bilen. Med tankerne på uldvanter, et mellemlag mere, tørt tøj og varme, blev jeg pludselig rykket ud af mit dagdrømmeri – så var der sgu fast fisk. Det var fantastisk at mærke og et godt spark til adrenalinen, men fisken lå igen på omkring de 35 cm. Den blev hurtigt halet ind og afkroge i vandet, videre med den og efter kort tid, så var det bare op i bilen med mig. Ikke engang den lange gåtur op ad bakke gav mig varmen igen.

Efter en masse kaffe, noget at spise, et tørt og varmt mellemlag mere, uldhandsker og en times tid i bilen sammen med Kennet (hø hø hø), så var jeg klar til kamp igen. Ned ad bakken, direkte ned mod stedet hvor jeg måtte give op og kort efter, bum, fast fisk igen. Igen en fisk på omkring 35 cm og igen en hurtig genudsætning i vandet. Vi fiskede 30-60 minutter mere, før vi satte kursen mod Dragsmur – og mere mad.

Vi tog østsiden, da der var tæt på perfekt gang i vandet her. Vi gik op mod campingpladsen, stoppede på spidsen hvor bunden tager sig rigtig godt ud og vandet var samtidig spritklart. Herfra fiskede vi os tilbage mod bilerne, med fuldt fokus på vandet og evt. følgere. Det blev ikke til meget, et par småhug og en enkelt følger der lå omkring målet og turen gik mod sommerhus og aftensmad – en bette lur  blev det da også til.

Det begyndte at brænde lidt på, hvis vi skulle have fisk over målet og endnu vigtigere, præmiefisk. Havd gør man i den situation? Man satser eller tager derhen hvor alle andre tager hen – vi satsede. Planen var faktisk at affisket Begtrup Vig ved revlen, men i de sidste minutter, der valgte vi den stik modsatte ende af vigen, ned mod Isgård Gods. Et stræk vi aldrig havde været på før og derfor ingen idé havde om bunden eller hvor fiskene oftest befinder sig. På det første stykke var der en del skidt i vandet, men længere ude blev vandet igen meget klart og den mørke bund, gav os tro på god dybde og sten og bevoksning. Jeg havde et par små følgere og ude på et rigtigt lækkert område havde jeg også et tungt drøn, men fisken fik ikke fat i krogen desværre.

Grundet vores lille lur og lidt langsommelige omgang med planlægningen, så var vi pludselig fanget et godt stykke ude den mørke del af skumringen. Vi var trætte, der var langt tilbage, vi havde ikke mere i os for denne aften og vi vidste der ventede oprydning, rengøring, pakning og et vækkeur der igen ringede kl. 4.00. Det ene ben foran det andet, tilbage det gik.

Søndag

Vækkeuret ringede, jeg var klar til en gentagelse når snooze liege havde ringet – som mange gange før, så resulterede det i ca en times forsinkelse. Herefter gik tingene så absolut heller ikke hurtigt og vi var først fremme på pladsen omkring kl. 7.00. Det gav os omkring 3 timers fiskeri, så vi havde allerede grillpølser på hjernen og fiskeriet blev derefter. Vi var havnet ved Dragsmur igen, grundet de lækre forhold fra dagen før. De var der stadig, men nu var pladsen blevet invaderet af hornfisk, der havde meget travlt med at lege, også med ‘maden’. Kennet kunne have fået 2 stk., men lod dem hoppe af, da han ikke gad røre det skidt. Da det begyndte at gå op i hat og briller, en times tid før planlagt, sagde jeg stop for denne gang. Jeg havde efterhånden ondt i det meste af kroppen og troen var nu definitivt væk.

Der blev klædt om, afleveret nøgler og så blev kursen ellers sat mod amerikansk lotteri og lækre grillpølser. Vi mødte op med Christian, der kunne berette at et medlem der ikke var med i konkurrencen, havde fanget en fisk på 58 cm, der højst sandsynligt havde givet en fin præmie – han havde selv fået 5 hornfisk over weekenden. Det var alt hvad vi såkaldte ‘Fiskehviskere’ kunne præstere i denne omgang. Vejen virker meget lang til den næste gode fisk, men jeg ved også, at den kan sidde der i næste kast!

Endnu en fantastisk tur og som skrevet før, så mangler vi bare fiskene byder sig lidt mere til.

//Knæk og bræk