FISKEHVISKERNES JUNI

Forsøget med dette indlæg, er at Få en lidt mere lind strøm af indlæg på siden, så de ikke kommer så spredt. Samtidig er det en god mulighed for at få så meget action proppet i indlægget som muligt. Jeg håber I tager godt imod tiltaget og ikke mindst, at vi kan holde det ved lige. Første gang her, bliver måske lidt mangelfuld, da det er noget jeg lige har hittet på inden for de sidste par dage. For eftertiden skulle der komme endnu flere billeder også.

Rundt omkring

Juni har taget mig rundt omkring. Jeg startede på Morsø, hjemegnen, da jeg skulle på besøg derhjemme. Der blev fisket på gammelt og nyt vand, sammen med min bror Kim selvfølgelig, men det blev kun til få hug. Det nye sted på den vestlige del af Morsø virkede dog lovende, så kendskabet blev udvidet lidt.

Mariagerfjord har været tæt på døden. Det kan vi skrive og debattere en masse om, det korte af det lange er, at der sidder nogle individer inde på hoppeborgen i København, der efterhånden burde finde andet at lave. Det satte mig i et dilemma, da jeg ofte ynder at smutte til fjorden, men ikke magtede at rulle hele turen derop, blot for at plaske i tyk og ildelugtende grød. Samtidig har der været ualmindeligt meget østenvind, så mange af de alternative pladser jeg havde besluttet mig for, var ikke så tilgængelige med fluestangen – det er altså blevet til en del spinnefiskeri. Ikke at det er skidt, men jeg havde egentlig besluttet at det skulle være fluekæppens år.

Jeg plejer ofte tage til Knebel Vig og lede efter sølv, men har ligesom ikke haft lysten i mig i år. Efteråret 2017 sluttede også af med, at Kalø Slotsruin blev genoplivet og faktisk kastede nogle fine fisk af sig, så det blev mit første alternativ. Det skuffede nogle få gange, men begyndte så at kaste en del hornfisk af sig og en enkelt fin havørred. Jeg forventer stadig at smide en masse timer i ‘den nye vinkel’ der, det tegner godt.

Knebel fik dog også en enkel tur, endda med fluestangen, og på trods af en satans masse ålegræs i overfladen, så gik fjæsingerne til angreb. Ikke det jeg havde forventet, men det gjorde da dagen lidt sjovere – og udfordrende.

Der hvor det har fungere bedst, det har dog været syd for Aarhus. Mere eller mindre hele strækningen. Jeg har vel ikke haft én eneste nultur og når noget fungerer, så benytter jeg mig af det og forsøger at lære fra det. Hvorfor virker det nu og når det stopper, hvorfor så det? Christian har været med en enkelt gang, men også afsted mange gange selv, hvor han har haft god tur i den. Vi var også på et af hans hemmelig spots, så det udleverer jeg selvfølgelig ikke. Det var dog lækkert, på trods af det på dagen kun leverede ét hug.

The one that got away

Strækningerne har givet mig nogle fine fisk, men det vildeste var dog tidligt søndag den 1. juli. Jeg kom lidt for sent afsted og var først i gang med at fiske omkring kl. 5.00. Når min plan bliver rykket, så kan jeg godt miste motivationen lidt og det var hvad der skete, men nu var jeg her.
Jeg formåede at spænde hjelmen og fiske koncentreret og allerede kort tid efter, så kom den første fisk faktisk med ind – omkring 25cm og hurtigt genudsat. Det gav selvfølgelig en masse lyst og så var jeg i gang. Få kast efter, der bankede der en fin fisk på igen, omkring de 40cm og den røg i bæltet.
Herefter havde jeg egentlig fået min tur ud af det og varmen var begyndt at genere mig, så jeg fiskede mig løst tilbage mod bilen. Jeg satte tempoet op og da jeg næste var på vej op ad vandet kom suget. En fisk havde taget gennemløberen helt ude i kastet og så var vi i gang. Rykkene var TUNGE og jeg fik hurtigt løsnet bremsen. Det her var en god fisk, men den gik dybt, så jeg så den ikke de første par minutter. Ikke før den pludselig nærmest eksploderede op ad vandet og jeg stod måbende og kiggede – hold nu kæft en pukkelrygget satan. Jeg var ikke i tvivl, den her fisk, den lå på mindst 4kg og så begyndte nerverne ellers at rulle ind over. Jeg kæmpede og kæmpede, og kæmpede lidt mere, nettet lå i bilen så der var kun en ting at gøre – kane den på land.
Den skød op ad vandet yderligere to gange og hver gang frygtede jeg den ville smutte fra mig, det gjorde den ikke og nu begyndte den at blive træt. Meget træt. Jeg fik den ind på det lavere vand, hvor den var så udkørt, at den vendte halen i vejret og stod på hovedet på bunden. Fedt, det skal nok gå. Jeg lagde lidt ekstra pres på og den fulgte pænt med ind på det helt lave i vandkanten. Her blev den så skræmt af mig, gav et slag med hovedet og ja, stille og roligt gled den ud i vandet og forsvandt. Tilbage stod jeg, rystende og forbandede mig selv langt væk. Det var min nye PR der fes tilbage på det dybe.

Jeg kastede nogle kast ud efter den. Som om den havde lyst til en tur til? Nej vel. Så efter en håndfuld kast blev frustrationen for stor og jeg gik op til bilen. Himmelråbende ærgerlig. Jeg begyndte at pakke grejet sammen og da jeg skulle have gennemløberen af, så jeg det – den ene krog på trekrogen var brækket af (galleri). Det forklarede jo en del, men gjorde mig ikke mindre ærgerlig.

For mit vedkommende, så skal jeg vist snart have noget ferie og så ellers bare på jagt!