En overset perle i det Østjyske
I det østjyske, ikke langt fra Odder hvor jeg bor og har min daglige gang, ligger en lille ø klemt ind imellem Østjylland og Samsø – navnet er Tunø.
Tunø har jeg mange gange stået og kigget på, når jeg har huseret rundt på de lokale kyster fra Hov i syd til Moesgaard i nord. Mange gange har tankerne ledt hen på: ”Hvor’n mon fiskeriet er derovre?” eller “Er det der fiskene er i dag?”.
Her i september måned fik jeg så endelig chancen for at finde ud af det. Det lykkedes mig nemlig at overtale medlemmer i den lokale sportsfiskerforening, til at vi skulle på en weekendtur til netop Tunø.
Forberedelse
I mine forberedelser til turen havde jeg fået anskaffet mig en gammel cykel (se galleri), kloakrør, en plade og et par andre småting for nu skulle Tunøkareten laves!
Det forholder sig nemlig sådan, at Tunø er en bilfri ø. Det har den betydning, at ønsker man at kunne komme omkring på øen er der tre muligheder; traxaservice (traktor kører dig rundt), gåben eller medbragt cykel.
Da jeg gerne ville opleve lidt mere af øen og kunne opsøge forskellige pladser i jagten på fiskene i løbet af weekenden, så krævede det lidt mere mobilitet og det kunne Tunøkaretten give mig.
Ankommesten
Fredag morgen kl. 9.00 drog vi fem mand afsted til øen, på vej til det der skulle vise sig, at være årets bedste beslutning. En lille time senere ankom vi håbefulde til øen – klar til at være her en hel weekend.
Skal man til Tunø skal man sætte sig ind i fartplanen. For der er kun få afgange frem og tilbage til øen. Nemlig en morgen- og aftenafgang.
Vi havde bestilt en traxaservice til at bringe alt vores grej til vores opholdssted på turen, imens os med medbragte cykler lå i slipvinden af traktoren og nød den smukke natur, som halvdelen af os aldrig havde set før.
Ingen af os havde decideret travlt med at komme i gang med fiskeriet, så vi fik landet stille og rolig med tid til kaffe, snak og det der nu engang hører sig til.
Et par timer senere skulle vi i gang – nu skulle Tunø testes!
Fredagens fiskeri
Fra min research og det jeg havde hørt fra folk så kunne Tunø enten være knald eller fald mht. fiskeriet. Jeg er dog heldigvis i de fleste tilfælde ret optimistisk.
Øen er jo rund og det betyder, at lige meget hvilken vej vinden kommer fra, så vil det altid være muligt at finde læ, sidevind eller pålandsvind – ergo fiskeriet kan tilpasses i løbet af 5-10 minutter på cykel.
For hyggens skyld drog vi alle fem ud til det samme sted fra starten af. Vi var her jo alligevel også for at hygge os sammen. Dog fandt jeg hurtig ud af, at vi havde forskellige strategi for hvordan fiskeriet skulle starte og jeg endte hurtig med at befinde mig helt alene.
Inden for de første 10 kast havde jeg allerede haft de første par fisk i hånden samt haft flere følgere. Det her skulle nok blive en god tur..!
Senere på dagen slog jeg pjalterne sammen med Lars, en anden deltager på turen, og vi fiskede et godt stræk af sammen og fortsatte efter andre gav op på fiskeriet. Det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning.
Pludselig befandt vi os midt i en stime af meget større fisk og turens første halvmeters blev landet efter en kort fight med henblik på udsætning.
Jeg mister en fisk i samme størrelse imens Lars i mellemtiden formår at lande 2 pæne fisk omkring samme mål med sin pattegrisflue.
Fiskeriet ebber efterfølgende ud og vi er glade for dagens resultat, hvorefter vi bevæger os tilbage imod basen.
Lørdag
Deltagerantallet er i løbet af fredag aften fordoblet og vi er nu 10 ivrige lystfisker til stede på øen. På grund af vores fangster har vi været i skarp krydsforhør og vi har røbet gårsdagens placering af fisk.
Det betyder også, at pladsen hurtig bliver opsøgt af et par deltagere. Men vi er her i fællesskab, så det betyder ikke så meget. Jeg søger blot 100 meter længere væk, hvilket viser sig at være et godt valg.
I dag har en større stime af havørreder placeret sig lige der hvor jeg starter fiskeriet. Der er hurtigt fast fisk og flere følger efter i de mange efterfølgende kast.
Jeg bruger den første tid af dagen på at lokke fisk ud af flokken og den største er en flot hanfisk på knap en halv meter, som ikke kunne stå for en 21g Silling i kobber/sort.
I løbet af lørdagen bliver der prøvet flere forskellige strækninger af på øen, i håbet om at finde en stime ligesom den dagen forinden. Til sidst lykkes det også i et fjernt hjørne på øen.
Dagen rundes af med et par kilometers vandring tilbage til vores cykler.
Søndag
Det er dagen hvor vi igen skal tilbage til fastlandet. Dog har vi booket plads på den sene afgang og det giver mulighed for at få fisket et par timer om formiddagen og hen til starten af eftermiddagen.
Desværre er min mobilitet blevet en anelse dårligere, da kæden på min cykel dagen forinden er sprunget og jeg må nøjes med at gå rundt på øen. Heldigvis er øen som tidligere beskrevet ikke ret stor og på 10 minutter kan jeg stå på en strækning jeg endnu ikke har fået afprøvet.
Til min stor overraskelse viser denne strækning sig også at indeholde fisk. Jeg vælger derfor, at droppe det store vadefiskeri og holder mig på denne plads resten af dagen.
Flere fisk både hugger og følger min Silling. Det er dog først da Lars tilslutter sig senere på dagen, at der først rigtig kommer gang i de store fisk.
Lars kommer på pladsen og henter forholdsvis hurtigt to flotte fisk hjem på pattegrisfluen, hvoraf den ene får friheden igen.
Lige knap 40 minutter senere står jeg ved præcis samme sten og henter sølv med hjem – denne gang er det bare HELT ude i spinkastet.
Opsummering
Når jeg sidder og laver en opsummering af hele weekend, så kan jeg absolut kun godkende turen. Vi endte nemlig med at være afsted i en weekend hvor fiskene var at finde overalt på øen.
Når man står på klinterne hele vejen rundt, så kommer man også til den samme konklusion. Tunø er en stor plads hele vejen rundt. På øen finder man revler, dybt vand under land, lavvande, revlegennembrud, leopardbund, tangplamager m.m.
Det er som tidligere beskrevet muligt at indstille sit fiskeri til alle tænkelige scenarier og så har man yderligere de fordele, at det altid er muligt at finde læ for vinden, pålandsvind eller sidevind alt efter hvad man foretrækker.
Desværre blev det ikke til en ny PR i denne omgang, men jeg vender helt bestemt tilbage til Tunø engang.
Indtil videre – på gensyn Tunø!
