Djursland Masters 2020
– en ny lystfiskerkonkurrence
Fredag 11. september – søndag 13. september
Indledning
En ny lystfiskerkonkurrence skulle denne weekend stå sin prøve, Djursland Masters 2020. Konkurrencen blev afholdt af Lystfiskerforeningen AROS og med hjælp fra flere sponsorer, var der en rigtig flot præmiepulje at kæmpe om. Noget der ikke kunne undgå at tiltrække deltagelse.
Der måtte fiskes fra Udbyhøj Syd i Randers Fjord, til og med Kysing Næs ved Norsminde. Altså var der mulighed for at boltre sig på mange kilometer kyststrækning, i håbet om at fange den tungeste havørred på 45 cm eller mere. Find mange af pladserne her.
Inden konkurrencen havde jeg haft lidt følere ude og Kennet var frisk det meste af lørdagen og søndag til konkurrenceslut. Jeg besluttede derfor, at jeg ville bruge fredagen på at finde fisk.
Game on!
Fredag 11. september
Esby – De sidste par år er jeg blevet helt uhyggelig dårlig til at komme ud af fjerene, på trods af at morgenfiskeriet er noget jeg er meget glad for, men nu var der konkurrence og så er der ingen undskyldninger. Jeg var derfor fremme ved Esby på Helgenæs tidligt. Jeg ville gerne have været der før solopgang, men hey, jeg var imponeret over mig selv og måtte nøjes med selve solopgangen.
Jeg kunne se to meget stillestående lystfiskere ved parkeringen og den ene talte lidt om en mindre fisk på land. Super, så må der jo være fisk. Jeg travede langt nordpå imens jeg tog små stikprøver på vandet. Flere steder var der mindre følgere, men ingen der gad hugge. Helt ok, når jeg fiskede mig koncentreret tilbage, så ville de større måske være friske.
Da jeg er nået næsten helt op til naturefterskolen, begynder fiskeriet for alvor. Et kast for hvert 5. skridt og så ellers bare tilbage mod bilen i jævnt tempo. Bunden er fantastisk, vandet er klart og der var god vind på 7-8 m/s. Der var fisk, jeg havde set dem, så frem med en troen og koncentrationen.
Jeg fiskede og fiskede, havde et par spredte små forsigtige hug og så flere lystfiskere ankomme på vej tilbage. Efterhånden som jeg kom for i dem, gik jeg og kiggede lidt efter fisk og lyttede lidt, men der var intet at se eller gøre. Der var lukket.
Dragsmur – Næste skridt på vejen måtte helt naturligt være der jeg sidste fangede en fisk over målet på Djursland, nemlig østsiden af Dragsmur.
Det fiskbare stykke er ikke voldsomt stort, men det er utroligt indbydende med sit ofte spritklare og blånuancerede vand. Et lille stræk jeg sjældent bare kører forbi og gjorde heller ikke i dag.
Det tog mig i dagens anledning også over en time at affiske, da jeg tidligt havde et par fine hug. Dog stadig ikke noget der blev hængende og følgerne var heller ikke hurra-fisk.
Kalø Slotsruin – Jeg har fisket her rigtig ofte, men aldrig fået en fisk over 45 cm tror jeg, alligevel skulle det være dagens sidste skud i bøssen.
Jeg startede på østsiden og fiskede mig hele vejen ud mod spidsen. Vinden var ret hård, men jeg havde nogenlunde læ hele vejen og havde igen lidt hug.
Rundt om spidsen så vandet voldsomt godt ud og jeg gik langs den yderste revle og affiskede det dybere og sjovere vand. Intet.
På vej tilbage besluttede jeg mig for at affiske hullet på den vestlige side og inden for 25 meter og 30 minutter havde jeg fire fisk ‘i hånden’. Alle var under mål, men hvor var det da bare skønt at få lidt ud af anstrengelserne. Jeg mistede dog desværre også en fisk, der virkelig føltes som en præmie – den var tung og ligeglad med mig.
En lang dag var overstået, der var fisk overalt, og nu var det så bare at planlægge de næste par dage med Kennet.
Lørdag 12. september
Det var nærliggende at starte ud samme sted, som jeg rent faktisk havde fanget fisk. Derfor mødtes vi omkring kl. 07.00 ved Kalø Slotsruin.
Vi fiskede samme rute, som jeg havde dagen inden og der skulle ikke meget mere end 5 kast til, før Kennet havde første fisk i hånden. En undermåler ja, men halløj, sikke en start. Kort tid efter fik jeg også bjærget en mindre fisk. Som Christian senere sagde: “Hvor der er en børnehave, er der også en leder!”. Vi skulle bare lige finde den.
Grundet den rimelig kraftige blæst og i forvejen stigende vand, så kunne vi kun lige akkurat komme ud på gårsdagens revle og det var ikke fordi det var let. Min første kast vist mig dog en flot følger på omkring den halve meter. Det gav selvsagt blod på tanden, men ingen af os så eller mærkede yderligere derude, selvom vandet lagde op til det.
Vi fiskede os igennem hullet og fik begge en undermåler mere, før vi skulle have frokost.
Kennet skulle smutte omkring 14.00, så vi kunne lige nå at fiske os ud mod spidsen én gang mere. Vi havde ikke fået regn, selvom det var meldt ud. Skyerne begyndte dog nu at se faretruende ud og da det blæste yderligere op, blev vi enig om vi godt lige kunne nå ind til bilerne inden der gik hul på skyerne. Det kunne vi ikke. Jeg har aldrig i mit liv stået i så voldsomt et regnvejr, med så meget vind. Jeg har heller aldrig set en stor flok køer, på samme tid vende sig med røven mod vind og vand, for at gå helt ned til kystlinjen, hvor der var en my mere læ, end længere oppe. Hold nu op jeg morede mig over synet, lige der, midt i et vejr der skreg ragnarok.
Søndag 13. september
Vi har vist det før, vi kan være meget dovne. Specielt på den sidste dag i en konkurrence. Du har gættet rigtigt, vi endte ved Kalø Slotsruin igen. Der var jo fisk og så ligger det tæt på indvejningen – blot i tilfælde af lidt held tilsmilede os.
Vi startede ud med smøger og kage, før vi påbegyndte den samme rute igen-igen. I dag var der dog virkelig højvandet, som i virkelig højvandet.
Vi fiskede og fiskede til armene føltes lamme og fortsatte, til de føltes som om de var ved at falde af. Vi kæmpede ude på spidsen, hvor bølgerne var høje og hamrede ind på stenene, hvor det gjorde vadning meget svært. Vi skulle være forsigtige, da de fleste af stenene var glatte af alger. Det stank af store fisk, men ingen der gad hugge. Udueligt, ind i hullet med os igen.
Jeg hentede i dagens anledning tre undermålere yderligere og men gejsten begyndte alligevel at forsvinde. Tiden gik, vi var trætte og der var jo døller oppe ved Slotscaféen. Vi valgte selvfølgelig maden og satsede alt på lidt lodtrækningsheld og et opkald hvor vedkommende ville fortælle, at vi havde vundet 5K til Aarhus Fishing Gear.
Opkaldet kom aldrig…