TØRKE OG TRÆTTE FISK

Juli blev natturenes måned. Jeg har altid fundet det fascinerende, intenst, beroligende og generelt bare super hyggeligt. Til gengæld har jeg også svært ved at motivere mig selv, til at stå alene ved vandet en hel nat og bukker ofte under for Ole Lukøje. Christian og jeg havde talt lidt løst om det og bum: “Nu gør vi det sgu!”. Ud af fire nævneværdige ture i juli, var tre af dem natture – det er da at gå all in! 

Som I nok har bemærket, så er det generelt ret varmt derude og flere af os har det hårdt med det – også fiskene. Flere åer har lukket for salg af fiskekort og råder lystfiskere til at ‘holde sig væk’, så længe vandtemperaturen ligger hvor den gør. Dejligt initiativ i mine øjne, jeg vil dog ikke prædike for at kysten skal lukkes ned også, så kender du et sted med lidt dybde og strøm i vandet, så er det et godt udgangspunkt, men sørg lige for at fighte fisken hurtigt og genudsæt hurtigere, hvis den ikke skal med hjem.

Nattur ved Mariendal/Fløjstrup
Fredag 13.-14.

Første nattur i år. Det er ikke noget jeg dyrker på fast basis, på trods af jeg synes det er fantastisk og fyldt med gode oplevelser.

Denne gang gik turen til kysterne syd for Aarhus, nærmere betegnet Mariendal/Fløjstrup. Christian og jeg havde smidt det i kalenderen som ‘hyggetur’, hvilket betyder havørrederne som sådan ikke skulle jagtes, men meget gerne komme til os – helt af sig selv. Det gjorde de ikke.

Vi fiskede med flåd/knæklys for at prøve det, lidt på bunden og så med blink. Christian fik den første fisk, i form at en lille skrubbe fanget på flåd, da han er ved at spinne ind til nyt kast. Lidt inden mørket ramte helt, der fik jeg selv en havørred på 50cm rent i andet kast, fanget på en ABU MO i sort.

Herefter gik der helt afslapning i den og fiskeriet blev først genoptaget, da lyset meget roligt brød frem igen. Det blev til yderligere en lille havørred og en kongetobis, før der blev pakket sammen.

Nattur ved Kongsdal Lystbådehavn
Fredag 20.-21.

Det stikker helt af i år og på under to uger, samtidig med jobbet skal passes, så er det nu blevet til to natture. På sidste tur blev det til fleks på klingen, men denne gang må vi dog skuffe. Christian var igen manden der stillede op, på trods af han skulle på ferie dagen efter med familien – respekt for det, man har vel salt i blodet.

En hurtig gennemgang af turen, trods det blev til absolut nul fisk eller nap, starter ved parkeringspladsen ved lystbådehavnen omkring kl. 21.30. Herfra gik vi ned til fårene, lavede en lille base og gik ret hurtigt i gang med gennemløberne og blev lige så hurtigt enige om, at vi nok skulle have valgt fluekæppen. Nuvel, det var for sent nu, videre.

Det blev mørkt og vi endte hurtigt i øllene ved basen og snakken gik, imens fiskene blev mere og mere aktive omkring os, i form af spring, hvirvler og trykbølger. Vi tog lidt flere kast, men endte i øllene igen, før vi gik op på selve lystbådehavnens broer og fiskede med orm og flåd et par timer. Intet…

Vi nappede herefter en halv times tid på øjet i bilerne, før vi tog det tidlige morgentræk. Stædigheden var kommet op i os, men på trods af et langt og fokuseret morgentræk, så kom der tyk tåge/havgus rullende fra vest og det tog både den sidste tro og lyst fra os.

Ingen fisk, ingen nap, men masser af hygge og snak – sådan går det også til tider.

Minihorn
Søndag 22.

En overbo der har problemer med at passe sin sengetid og udvise normal pli gjorde, at jeg ikke havde de store problemer med at komme ud af fjerene kl. alt for tidligt. Jeg glædede mig ligefrem til at komme væk og ud ad døren.

En halv times tid senere, kl. 3.54, stod jeg klar ved Mariendal/Fløjstrup – sammen med 3-4 andre lystfiskere. Den havde jeg ikke lige set komme. Vandet var klar som sprit, helt blankt og de andre lystfiskere gik i modsatte retning af mig – hurra for det, så kunne jeg give mig god tid. Det skulle jeg dog ikke bruge. 15 minutter efter var der fast fisk, en lille ørred troede jeg, men nej, det var en hornfisk på omkring 30cm.

Trods intensiv og koncentreret fiskeri, så blev det kun til en enkelt mindre hornfisk mere og de svømmer begge rundt endnu.

En hyggelige lille morgentur på 2-3 timer.

Åletur
Onsdag 25.-26.

Ålen… en fisk der deler vandende mere effektivt end Moses og bringer stærkere følelser frem i lystfiskere, end det sidste hvide næsehorn bringer dollartegn i øjnene på en krybskytte.

Mange mener man som lystfisker skal lade dem helt være og skulle man, Gud forbyde det, fange en som bifangst, genudsætte den. Jeg er delvist enig, men som der antydes, også delvist uenig.

Jeg er vokset op med stegte ål på kroen og røgede ål til julefrokosten, for mig er en rigtig saltvandsål en gudespise. Samtidig er det altså fakta – det er IKKE ulovligt at fange dem på stang og så længe man kun gør det få gange om året til eget forbrug, så vil jeg ikke afskære mig selv fra et sådan måltid. Ligesom med havbarsen, så er lystfiskerne det forkerte sted at sætte ind og som med fodboldspilleren der ligger og filmer, så skal man først stoppe spillet når dommeren fløjter.

Derfor tog min bror og jeg på åletur!

Vi ankom en halv times tid inden skumringen til et spot på Mors, hvor de optimale forhold blomstrer – store fede regnorm og frosne tobis skulle gøre arbejdet for os. Vi havde ikke mere end lige kastet ud og så begyndte nappene, men for at gøre en lang historie kort, så blev det ikke til ål i denne omgang. Nappene fortsatte hele natten og nogle af dem kan ikke have været krabber – selvom vi fik en hver af netop dem.

Nu har stædigheden dog sat ind og det er kun et spørgsmål om tid, før jeg får min første ål på krogen og derefter på panden.