TILBAGEVENDT FISKEFEBER

Jeg har haft umådeligt svært ved at sætte mig op til fiskeriet i 2019. Ja, faktisk også slutningen af 2018. Jeg har en idé om, at det var den gode fisk jeg mistede på målstregen, der satte sine spor og gav mig behov for at lukke ned og lige genstarte systemet – det har taget lidt tid, men jeg er forhåbentligt på vej tilbage.

I øjeblikket nyder jeg godt af en forlænget påskeferie, hvor jeg lader op til Fjord til Fjord og i den anledning har jeg været afsted et par gange, dog uden held. Påsken er for mange også projekternes højtid og det gælder også mig. Jeg har været hjemme ved mine kære fader, hvor jeg har været i gang med at banke et plankebord sammen og selvfølgelig havde jeg grejet med, når nu vejret er så lækkert og Kim jo bor på disse kanter.

Inden jeg tog over for at lege med træ, tog jeg derfor en tur til kysten. Det var en rigtig lækker aften, med en god fralandsvind på 6-8 m/s og en sol der stod lavt i horisonten. En af de aftener hvor vi egentlig bare gik og hyggede os og snakkede løs, fisk mærkede vi meget lidt til og jeg havde jo stadig min første til gode. Den kom dog, hele 15 cm (på en god dag), men den var der. Få kast efter havde jeg igen et godt hug og jeg fik givet et rigtig godt modhug. Fisken var omkring målet kunne jeg hurtigt se og mærke, men den slap dog desværre efter få sekunder. Kim fik ingen fisk denne aften, men alt godt kommer til den der venter, ikke? Sådan skulle det i hvert fald blive. Aftenen var ovre og jeg daffede videre og brugte et par dage på at slibe planker.

Efter et par dages sliberi, vendte jeg atter snuden mod øen og vandet rundt om den. Jeg mødtes med min bror samme sted som sidst. Han var allerede klar til at gå i krig og jeg gik i gang med omklædning og klargøring. Vejret var en anelse mere hidsigt end sidst, men sket ikke til ulempe og jeg troede på fisk fra første kast. Der skulle heller ikke gå mange minutter, før jeg atter havde fisk på Sillingen og denne gang kunne den da kæmpe, lidt. Den fulgte dog pænt med til sidst, så jeg kunne få lov at se alle 30-35 cm – for lille, men flot, og hurtigt genudsat.

Vi fiskede os videre ned at strækningen uden at mærke noget, før Kim gik på land for at tage en lige pause. Herefter gik han bagom mig og hen mod udgangspunktet med ordene: “Jeg synes altså jeg kan mærke det er her henne det sker, jeg giver det lige et skud mere.”. Jeg fiskede videre hen mod det sted jeg selv havde haft en fin fisk på et par dage tidligere og Kim gik i gang.

Efter meget få minutter kom det fra ham: “Der var sgu et hug!”. Inden jeg kunne nå at tænke meget mere over det, så havde han fast fisk. Blinket havde lige ramt vandet få kast efter hugget og han nåede ikke mange sving på hjulet. Han råbte det var en god fisk, men det kunne jeg allerede se på hans stang og høre på skvulpene fra fisken, der havde hugget helt ude i kastet.

Jeg løb så godt jeg kunne, for at få lidt af fighten med på tæt hold, men der var den tunge del af fightere overstået og fisken sikkert landet. 64 cm og 3,6 kg – et ægte pragteksemplar fra Limfjorden, hold op den var flot og fyldt med rejer!

Vi fiskede videre en halv times tid mere, men mærkede intet og blev let enige om, at turen nærmede sig sin afslutning, men hold da op en overraskelse fjorden havde til os. Næste stop bliver Fjord til Fjord-konkurrencen, afholdt af Grejbikse (snart Go-Fishing).