Seatrout Open og Snurrebasse Cup

Vi har været på den igen for anden weekend i træk, denne gang bestod holdet af Christian og jeg selv (Jan) – hele to konkurrencer i samme weekend kunne vi ikke gå glip af. Planen var allerede klar 1-2 måneder inden – vi er semivikinger og skulle bo i shelter og leve af det vi fangede og fandt i jordbunden … eller, vi skulle i hvert fald bo i shelter!

Fredag 5. oktober

Jeg startede kareten ud tidligt og var i gang med fiskeriet i Knebel Vig kl. 7.00 skarp. Det var højvandet ud over det normale, der var en let pålandsvind, vandet var klart og jeg havde pladsen for mig selv. Det lugtede allerede af fisk så jeg gik i selvsving. Fiskede og fiskede … fiskede noget mere … fiskede endnu mere … ikke så meget som et hug erindrer jeg i skrivende stund. Jeg gik op til bilen og tyvstartede på madpakken.

Christian var i mellemtiden kommet op og i omdrejninger, været forbi den lokale garnbutik efter helt korrekte målebånd, været forbi en grejbutik og var nu klar til kamp ved Egens, da jeg jo ikke havde hittet fisk ved Knebel. Det tog ikke lang tid, før jeg havde pakket sammen og kørt den korte tur, så jeg nu stod side om side med Christian og fiskede løs – han havde allerede haft en følger, så det tegnede jo godt. Vi fiskede … fiskede noget mere … fiskede endnu mere … ingen fisk på denne plads der ville lege med. Vi måtte videre til en ny plads og denne var vi enige om skulle være mere yderlig, nu vi havde prøvet to vige.

Efter lidt mad ved bilerne blev vi hurtigt enige om at Dragsmur skulle have forsøget og kort tid efter stod vi klar. Det gik med raske skridt mod vandet og vi havde da heller ikke andet end vadet ud og begyndt at kaste, før det både var hug og følgere i næsten hvert kast. Jeg havde på et tidspunkt et godt hug og få kast efter havde jeg fast i fornuftig størrelse, men den hoppede af igen ret hurtigt. Vi fik fisket godt igennem, men i vores forsøg på at finde det rette blink, døde det i stedet helt ud og vi smuttede op til bilerne igen og lagde en ny plan.

Esby blev vinderen og dagens sidste destination, inden der skulle findes et shelter. Grundet et pitstop fra egen side, så var det da også begyndt at blive en anelse dunkelt. Vi gav den det sidste gas vi havde i os og Christian var hurtig til at sætte farten og gik i forvejen – han havde udset sig et godt spot. Jeg snølede lidt bagefter og affiskede koncentreret op mod Christian og fik først et hug, hvor min hånd gled på hjulet og kort tid efter, så havde jeg fast fisk igen og endnu en hurtig smutter – utroligt. Jeg sprang et stort stykke over, så vi kunne fiske samlet det sidste stykke tid og nåede lige at gå glip af noget, der kunne have været en præmiefisk. Christian fik et tungt hug helt inde ved stangspidsen og inden han kunne nå at reagere, så lettere fisken hidsigt fra overfladen og smed blinket – røv og nøgler.

Tiden var nu kommet til at finde shelter og da jeg ikke er verdens mest socialt anlagte individ, så blev det en udfordring, da de to første steder ikke faldt ‘herrens’ smag. Det lykkedes os dog at finde en gård tæt på Esby, hvor den kære Rolf boede og havde en shelterplads i skoven. Billederne taler umiddelbart for sig selv.

Lørdag 6. oktober

Sikke en nat, puha det var godt. Bare ligge der blandt en milliard myg i loftet, edderkopper der holdt fest og ukendte lyde o skoven, når man stod i det omklamrende mørke og skulle pisse – og ja, har I hørt der er ulve på Djursland nu? Det gik nu meget godt og et eller andet sted, så var vi vist begge friske på sådan en nat mere, hvis vi bare var så heldige at finde et ‘andet’ shelter. Nå, nedpakningen var i gang, vi skulle ud at fiske!

Vi startede hvor vi sluttede om fredagen og gik i gang med fiskeriet ved Esby. Vi gik heeele vejen ud på spidsen mod nord og begyndte herfra at fiske os tilbage mod bilen. Mit fiskeri startede godt, jeg mærkede allerede lidt fiflen med blinket i de første kast, dog ingen rigtige hug, men troen er der. Lidt efter var der en følger og det tegnede alt sammen godt, men så døde det ud igen og der var lige pludselig meget langt tilbage til bilerne og næste plads, men vi gik lidt hurtigere og fiskede lidt mere løst. Vi skød den herefter af på begge sider af Dragsmur, men det var ikke den samme succes som dagen inden, udover en følger, og vi tog derfor hurtigt en beslutning om at komme videre i teksten.

Vi endte ved Skødshoved, der jo er et sted der sagtens kan holde store fisk ud over revlerne. Problemet med denne plads er dog også, at den i mine øjne kan være voldsomt utilregnelig. Selvom vindretningen er helt perfekt, så kan vandet være helt tykt af opløst ler og så skal man altså kunne ramme fisken lige i nakken, hvis man vil fange den. Sådan var det selvfølgelig i dag. Så tykt, at vi næsten kunne gå på vandet og det blev vel nok turens korteste visit på en plads – videre.

Vi valgte Strands ved Begtrup Vig. Vinden kom også fint til pladsen her og den ligger tæt på Skødshoved, så det var vi hurtigt enige om. Der er fantastiske bundforhold på pladsen, god strøm visse steder, revler og ofte fine fisk. Vi blev samtidig også enige om, at når pladsen var affisket, så stod den på dét shelter vi ville have dagen før, mad, øl og hygge. Vi fiskede grundigt vandet igennem og for mit vedkommende, så blev det til turens første havørred – en fin undermåler – og en tyk tobis, men heller ikke mere til nogen af os.

Vi pakkede hurtigt, skyndte os hen til shelteret og skuffelsen var enorm, da vi opdagede der igen var optaget. Vi blev faktisk så arrige, at det hele kunne være ligegyldigt. Vi tog til Mågeøen, gav det ikke mere end 10 kast, kiggede på hinanden og så gik det ellers bare hjemover – helt hjem!

Søndag 7. oktober

Christian ville gerne fiske de lokale vande af søndag og jeg valgte at følge trop, så vi stod klar tidlig morgen ved Kysing. Det er heller ikke ligefrem det ringeste vand, at have tæt på sin bopæl. Vi var ikke de eneste med idéen og mødte andre, men ingen af de tre vi talte med deltog i konkurrencen. Christian og jeg ramte vandet som de sidste og de mest populære pladser var selvfølgelig taget, så Christian gik i gang med at forklare mig lidt om pladserne, imens vi affiskede. Dvs. han forklarede i noget der lignede to minutter, før jeg havde fast fisk – en fin størrelse også, kunne jeg mærke. Efter en god fight landede Christian fisken for mig – 48 cm blankfisk i fin kondition. Hold op det var lækkert at mærke adrenalinet i kroppen igen og samtidig få en fisk over målet. Vi fiskede videre og Christian mødte en han kendte, som vi stod og talte lidt med. Han havde landet en fin fisk tidligere og imens vi var der, så landede han også en halvmeters fisk på fluestangen. Jeg besluttede mig for at lade de to tale videre og fiske lidt ved siden af, da Christian ven bad mig tage nogle kaste i en bestemt retning han pegede i ‘fordi han ligesom følte der var noget’. Ok så, man skal aldrig undervurdere erfaring, så jeg tog tre kast og bum, så var der endnu en god fisk på krogen. Denne gang landede jeg den selv, 52 cm sagde første opmåling – hold nu op en morgen. Personligt var jeg helt mæt nu. En her weekend med fiskeri havde kulmineret i to flotte halvmetersfisk og jeg havde ikke lyst til mere nu, på trods af ingen af dem var præmiefisk, så jeg gaffede hjem med Christians velsignelse.

Christian fortsatte fiskeriet, nu med en konkurrent mindre. Han smuttede til Hølken i håb om der gemte sig en uset kæmpe. Her fiskede han lidt med oddsene imod sig, da vandet var halvgrumset og energien langsom begyndte at forlade kroppen. Inden jeg tog hjem, havde vi lige spottet en fin fisk i overfladen ved Kysing, så nu begyndte tankerne også at hjemsøge Christian: “Skulle jeg være blevet ved Kysing?”.

Det blev desværre ikke til en god fisk i denne omgang, men kender jeg Christian ret, så skal han nok komme efter det – vi andre får i hvert fald stryg, når det kommer til antal fisk i nettet for 2018.