Ulk (myoxocephalus scorpius)

En ulk er meget almindelig ved de danske farvande, specielt ved Vesterhavet blive der fanget en del af dem. Fisken bliver op til 40 cm., men i de arktiske vande helt op til omkring 60 cm. Om sommeren kommer ulken ofte ind på lavt vand, hvor den trykker sig til bunden og særligt i områder med ålegræs. Om vinteren søger den så modsat noget dybere og det er samtidig her den yngler. De små rødgule æg bliver lagt imellem planterne og når de klækkes, så lever ulken oppe i vandet, til den bliver omkring 1,5 cm. Resten af livet lever den ved bunden, hvor den nærmest æder alt og desværre også meget fiskeyngel.

Ulken er ikke giftig, uanset hvad man har hørt, men den har nogle kraftige pigge på gældelågene. Stikker man sig på en af disse, så kan det gøre ondt og der kan også gå betændelse i såret, hvilket selvfølgelig gør det mere smertefuldt.

Kødet er meget velsmagende, men den benyttes ikke som spisefisk i Danmark. Som en sjov bemærkning, så bliver den kaldt en ‘københavner’, fordi den har en stor mund. Det faktum at der fanges flest ved vestkysten kunne muligvis have en sammenhæng.

 

Mindstemål og fredning

Ingen.