PH Outdoor

Værd at køre for

Der er blevet plads til en butik mere, ved de fire fremhævede forhandlere her på siden og der var aldrig tvivl – PH Outdoor skulle have den plads. Jeg ved faktisk ikke hvornår butikken åbnede, men det er ikke fordi det er flere år siden, at jeg begyndte at se diverse opslag og konkurrencer fra den (for mig) nye spiller. Det var ikke bare en enlig svale og for ikke så lang tid siden kiggede jeg forbi butikken og hold da op. I noget der minder om en 2-etagers renoveret lade, er der proppet så meget outdoor- og fiskeudstyr ind, at de bør overveje en sal mere. Jeg blev hurtigt forelsket.

Butikken ligger i Viborg, det er ca. en times tid fra Aarhus og det er jo bare super træls, men sikkert sundt for kontoen. PH Outdoor er både værd at følge på Facebook og køre en tur for. De har ofte tilbud eller konkurrencer og så har efterhånden også opsnappet, at de fører et årligt lagersalg – de gør det godt!