PRÆMIEFISK UDEN FOR KONKURRENCE

Ankomst med solopgang

Kennet har fået en ny kæp. Den er lidt længere end den gamle og lidt sjovere at polere – som man siger. SG Custom Coastal er blevet opgraderet til en af de nye Westin W8’ere i ‘sølv’. Det er en lækker pind, men sølv er jo altid den første taber, som man også siger. Det skulle vise sig ikke at holde stik denne morgen.

Vi havde aftalt en fisketur og blev enige om at kysten syd for Aarhus skulle have et skud. Det er ikke så tit vi kommer på de kanter mere, hvilket er en skam. Der er noget helt dejligt og charmerende over at stå med skoven i ryggen på den måde.

Som altid vil jeg gerne have solopgangen med, så jeg var der omkring kl. 05.15. Kennet landede lidt over kl. 06.00 og jeg havde på det tidspunkt kun haft en enkelt følger, en hornfisk. Vi fik en smøg, Kennet pylrede lidt over sin ryg, jeg pylrede lidt over manglen på fisk og det endte med vi begge pylrede over en masse skidt i vandet – temmelig ynkeligt.

Fra møg til sølv

Hele strækket var fyldt med møg i vandet og det virkede til at blive værre. Kun på den ene side af høfterne og nogle meter hen, var det muligt at fiske uden at bekymre sig om den del. Det er dog sjældent morsomt at holde sig på et helt lille område på kysten, så jeg valgte at gå endnu længere hen og fandt hurtigt ud af, at alt skidtet var stærkt reduceret her og vigtigst af alt, der var fisk. Jeg fangede den godt nok ikke, men der var en følger med, i et af de første kast jeg havde. Så stiger gejsten selvfølgelig en hel del igen. Jeg fiskede videre.

Efter lidt tid stødte Kennet til på samme side og jeg kunne næsten mærke lettelsen hen til mig, da han opdagede hvor ubesværet her var at fiske. Jeg holdt lidt øje med ham, eftersom han begyndte at nærme sig stedet jeg havde en følger, men kom så fra det igen, da jeg selv nærmede mig noget lækkert bund der skulle have lidt ekstra opmærksomhed. Pludselig sker det så. Kennet kommer med et udråb og jeg vender mig om og ser han har fast fisk på. Hans nye W8’er står ligeså bøjet som en fluestang, der forsøger at suge en pighvar op fra bunden. Det går hurtigt op for mig, at der er noget størrelse på fisken og Kennet får løsnet bremsen, så den har lidt plads at køre sig træt på. Da jeg nærmer mig får jeg et kort syn af fiskens hoved i overfladen og troede et kort øjeblik, at det var en tyk og undsluppet burhøne – det var det ikke. Det var 2,95 kg fordelt på præcis 63 cm og en kondi på 1,18. Den var allerede rimelig træt da jeg kom helt hen, men tog stadig 3-4 korte og stærke udløb, før den kunne kanes og jeg kunne give en hånd. Pueha den var lækker og samtidig Kennets nye PR, den gamle blev slået med 0,5 cm.

Knæk og bræk

Vi var begge rimelig godt oppe at køre over fisken, så det blev til et par røgpinde inden fiskeriet blev genoptaget. Jeg havde en enkelt mindre følger igen, men så begyndte skidtet i vandet at brede sig. Vi fiskede os helt automatisk stille og roligt tilbage mod bilerne og da vi kom til en af høfterne uden skidt, så ville jeg lige have de sidste par kast, hvilket smed en hornfisk af sig. Den røg tilbage i den store balje, da der allerede er fire i fryseren – det må være rigeligt.

Der skete ikke mere. Skidtet i vandet var efterhånden over alt og energien var feset ud af ballonen. Årets største fisk indtil videre var blevet landet og vi kunne daffe hjem med god samvittighed.