PÅ TUR MED BOMBARDA

LØRDAG DEN 18. OKTOBER 2014

 

KL. 06.44

Med min nye tilføjelse til stangsamlingen, så havde jeg set frem til denne dag hele ugen – der skulle fiskes med bombarda, det skulle have en ordentlig chance. Jeg var atter tidligt ude af fjerene og ilede afsted for at nå bussen. Da jeg når frem står der allerede en yngre og der går ikke mange sekunder, før han spørger: “Skal du ud at fiske?”. Vi fik en kort snak, jeg fik set et billede af en laks han engang havde fanget og så fortsatte vi hvert vores liv. Jeg satte mig ind i bussen, med et fiskehumør der var tæt på at sprænges.

 

KL. 07.30

Forfanget blev rigget til med en String Tobis for enden og en Kobberbasse 15-20 cm. derfra, hvis jeg alligevel skulle fiske bombarda, så kunne jeg lige så godt gøre det ordentligt. Jeg havde med vilje kun taget udstyr med til bombarda, så jeg ikke skulle blive fristet til spin. Jeg har tidligere forsøgt mig med bombarda, men min tålmodighed har aldrig rigtig været god til denne type fiskeri – på trods af jeg gerne vil. Der skulle dog heller ikke gå mange minutter, før jeg bandede og svovlede. I udkastet havde forfanget og en del af hovedlinen snurret sig så mange gange rundt om spidsen, at jeg endte med at kappe små ti meter line – fair nok, det er jo en læringsproces.

 

KL. 08.14

Jeg fisker mig stille og roligt langs med kysten. Ikke så hurtigt som normalt, da jeg hellere må bruge lidt på at øve teknik og pludselig mærker jeg det tydeligt. Der var et hug. Et mere. Modhug. Det kunne dog dårligt kaldes en fight, men det var en fin lille havørred, der selvfølgelig bliv pænt genudsat. Den havde snuppet Kobberbassen. Teknikken med bombarda minder i øvrigt en del om fluefiskeri, så det kom mig til gode.

 

KL. 08.27

Jeg forvildede mig ind imellem nogle høfder, hvor jeg tidligere havde haft held med mig og der skulle også kun to kast til, før næste hug kom. Det var hårdt og kontant. Stangen gav et ordentligt ryk og linen blev nærmest revet ud. Jeg gav et godt modhug og det gjorde fisken også. Sådan gik det i nogle sekunder, før jeg begyndte at kæmpe fisken længere ind. Det var en fin fisk, det kunne jeg føle på de stærke og dybe ryk, men lige da jeg skulle til at se den i kanten blev linen slap. Nøj hvor jeg bandede – igen.

 

KL. 09.19

Efter jeg var kommet mig over den mistede fisk, så fortsatte jeg min vandring ad kysten ved godt mod. Vandringen varede da heller ikke mange hundrede meter, før det igen gav et solidt hug og jeg kom prompte med et stærkt modhug. Denne gang skulle den blive på. Fisken gav godt med gas, dybe og stærke ryk, men jeg havde strammet bremsen, så den var ikke helt stærk nok til at tage line. Efter en hyggelig lille kamp blev den landet og en fin mørksej omkring de 40-45 cm. havde taget min String Tobis. Den blev dog også pænt genudsat.

 

KL. 12.41

Resten af formiddagen mærkede jeg ikke rigtigt noget og i takt med en koncentration der forrådte mig, så blev mit fiskeri med bombarda gradvist ringere og ringere. Jeg snuppede bussen hjemover og glædede mig trods alt over en rigtig lækker tur ved kysten igen. Det er absolut heller ikke sidste gang jeg fisker med bombarda, dagen i dag gav mig nogle gode idéer til næste tur.