MARIAGER FJORD FLY CUP 2015

LØRDAG 12. SEPTEMBER

 

I 2014 var der Mariager Fjord Fly Cup for første gang. Konkurrencen kørte over 12 timer fra 04.00-16.00 og jeg ville personligt utroligt gerne have været med, men ‘ingen bil, ingen fisk’. Til gengæld var jeg meget opmærksom på konkurrencen i år, så jeg havde talt med Kennet om den og vi havde så allieret os med René – i år måtte det ikke glippe. Vi skulle til Mariager Fjord.

 

KL. 01.00

Da konkurrencen gik i gang kl. 04.00 og vi ikke kender fjorden så godt, blev vi enige om at være på vores udsete plads i god tid. Da jeg bor i det pulserende hjerte af Aarhus, så måtte jeg derfor kante mig gennem fulde mennesker og bræk, for at nå opsamlingspunktet. Herefter trillede vi til udkanten af Aarhus og samlede Kennet op, før turen gik mod vores spot i mørket.

Med en fin fart var Randers hurtigt et overstået kapitel og vel fremme i god tid, så valgte vi at kontrollere vindforholdene, inden vi lagde os helt fast på pladsen. Vi endte dog med at holde fast i vores plan og fandt en rasteplads til bilen.

Grejet blevet hevet ud på en nærliggende bænk, vi fik en kop kaffe og en smøg, og så var det ellers bare i gang med klargøringen, så vi ikke skulle miste vores plads.

 

KL. 03.00

Vi brugte en lille times på at gøre det hele klar og komme ned på pinden – der var ingen, så humøret var højt. Nu skulle vi så bare vente en time, før vi gik i gang med fiskeriet, men vi havde rigeligt med mad, drikke og smøger, så det var ikke noget problem.

Da klokken var hel begyndte vi at røre på os. Ud i vandet i alle retninger og så var det ellers bare i gang. Ingen af os kendte dog bunden ret godt, så det var med forsigtige skridt og et vågent øje på makkeren. Selvom vinden var ret stærk og skyld i fine bølger, så begyndte lyden af helt andre plask at komme frem. Vi var ikke i tvivl om fiskene var her, men vi kunne ikke få dem til noget, selvom der både blev fiske med skum-, bule- og rejefluer.

Bagved os, ind mod kysten, der begyndte vi nu at se flere lystfiskere ankomme. Vi forsøgte at gøre opmærksomme på vores tilstedeværelse, ved at tænde lamperne og lyse ind mod vores base engang imellem – det virkede. Det er ikke fordi vi er sippede, men der er ikke noget værre, end en plads hvor lystfiskere står som sild i en tønde.

Vi holdt jævnligt et lille møde ved vores base, men ingen havde mærket noget og vi begyndte at se frem til de lidt lysere timer.

 

KL. 09.40

Vejret var temmelig gråt og blæsende, hvilket resulterede i at lyset nærmest kom snigende ind over os og pludselig, så kunne orientere os noget bedre. Jeg havde f.eks. stået og fisket et helt udueligt sted, hvor jeg sagtens kunne have vadet lidt længere ud. Vi havde nu fisket snart seks timer og stadig ikke mærket noget helt vildt. Kennet og René havde vist lidt småhug, men ikke noget der blev siddende desværre.

Lyst var nu så kraftigt, at jeg tænkte lidt fluorescerende godt kunne virke på fluen, så jeg smed en version af Pattegrisen for enden af forfanget, denne version var tan (lysebrun) med et par fluorescerende øjne. Jeg travede ud i vandet igen og stødte på en lille revle, som jeg ikke havde set. Jeg kunne jo lige så godt fiske mig ud ad den og prøve noget nyt, så imens jeg gik og aflurede bunden og fik nogle godt kast, så kom det kontante hug pludselig. Ingen pis, bare et rent hug og en ganske fin fight kunne starte. Jeg fik landet fisken, men kunne hurtigt se den ikke ramte konkurrencen mindstemål på 45 cm. Det var dog en god tyk fisk på 41 cm., og det var min første i Mariager Fjord, så gav jeg mig selv tilladelse til at snuppe den med hjem.

 

KL. 11.04

Jeg beholdt min Pattegris for enden et stykke tid, nu hvor den havde vist sit værd, men utålmodigheden skulle snart melde sig. Mere vil have mere og jeg var i humør til at fighte fisk og blande mig i konkurrencen.

Vi gik gik alle tre ind til basen, fik en øl og lidt mad, snakkede om fluerne og diverse livstegn på fisk, før jeg valgte valgte ny taktik. Jeg sprang simpelthen over Brendas Mor, Kobberbassen og alle de andre velfangende fluer og forsøgte mig med Klympen i stedet. Klympen er en lille tangloppeimitation i meget kradse farver, det var min taktik. Hvis fiskene kunne lide øjnene på den anden flue, så måtte de elske hele kroppen på denne.

Jeg travede ud over revlen endnu engang, med min lille loppe over skulderen. Skød den af i den ene og den anden retning, den tredje og den fjerde og inden længe, så var der fast fisk igen. Denne gang var den større og gav mig ingen mulighed for at på line på hjulet. Den tog ikke noget vildt udløb, men gik direkte efter mig og svømmede rundt om mig i flere minutter, så jeg til sidst stod med line til halsen og lignede et juletræ – landet det blev den dog, en fin fisk på 48 cm. og jeg var nu officielt med i konkurrencen. Ikke nogen kæmpe fisk, men jeg var med og det var egentlig målet, men som skrevet – mere vil have mere. Var jeg så heldig, at jeg måske kunne komme over 50 cm.?

 

KL. 12.02

Jeg havde siddet og ladet adrenalinet lægge sig igen, fået lidt mad og drikke, før de andre kom ind og gav mig lidt selskab. René havde haft tre gode ryk i et kast, som egentlig havde været et fejlkast. Kennet havde mærket et rigtig solidt ryk ude på spidsen, men efter et modhug hoppede fisken desværre af.

Efter lidt tid, så besluttede jeg mig for at skifte flue igen og jeg gik tilbage til Pattegrisen, denne gang blot en original. Jeg havde egentlig tiltænkt mig revlen atter engang, men pludselig rejser Kennet sig op og vader direkte i samme retning. Vi havde lidt internt grineri over det og jeg synes egentlig det var fint nok, jeg gad godt de andre også fik noget på land og sagde i stedet til Kennet: “Det er helt fint, jeg går bare ud på spidsen og napper den der ikke gad med dig hjem!”. Det var Kennet helt ok med, han håbede faktisk jeg ville gøre det.

Som sagt så gjort. Jeg gik ud på spidsen og fik nogle gode kast sendt afsted, Som tidligere på dagen, så kunne jeg igen se aktivitet i vandet og flere fisk var efter fluen, men ramte forbi. Så kom det mest magiske øjeblik i min tid som lystfisker indtil videre. Jeg står på en slags skråning i vandet, som jeg har en fornemmelse af går hele vejen om mod Kennet og forestiller mig, at det kunne være godt hvis fluen kunne danse langs den kant hele vejen ind. Jeg får derfor skudt et kast af mod Kennet på omkring 25 meter. Jeg kigger op mod Kennet, tager nogle få korte ryk og får en meget kontant melding fra stangen – fast fisk. Min første tanke var: “Shiiiiiiit… Hvad fanden gør jeg nu?”. René sagde senere, at han havde kigget op på mig og det så vildt ud med flekset stang og 25 meter spændt line. Det skulle dog ikke stoppe her, for knap nåede jeg at tænke, før fisken tog et stærkt udløb og det eneste jeg kunne gøre var, at holde linen stram.

Kampen varede i flere timer, sådan virkede det, men sikkert kun i omkring ti minutter. Det var dog klart den fedeste fight jeg nogensinde har haft, fordi jeg tog den helt ude i kastet og det var så stærk. En flot han på 56 cm., som overhovedet ikke gad med mig på land, men det kom den. Den var tilmed kroget så godt, at den aldrig var sluppet løs.

Jeg følte jeg for alvor var med i konkurrencen nu. Ikke at jeg ligefrem ville vinde den, men den måtte da kunne give en lille præmie.

 

KL. 15.00

Denne gang tog det lidt længere tid før adrenalinet lagde sig. Jeg begyndte samtidig at mærke kroppens signaler på de mange timers fiskeri, det samme gjorde René. Vi fiskede lidt videre, men det var en kamp mod det uundgåelige og min egen tro på større fisk nu, den var ved at forsvinde. Vi satte os op og begyndte at pakke sammen, imens Kennet fortsat gav god gas på vandet.

Flere fiskere var begyndt komme til stedet, specielt nu hvor vi ikke længere gjorde os brede, men ingen af dem fik noget, andet end en god snak med hinanden og os.

Vel ankommet til indvejningsstedet, blev jeg mødt af et par kommentarer: “Nåh, den kommer da vist lige fra fryseren den der…” og “Den er vist ikke tøet helt op endnu!”. Jeg kommenterede på den ene af dem og vedkommende gav mig et klap på skulderen og slog op i et grin. Jeg er bestemt ikke humorforladt, men sådan noget finder jeg ganske enkelt slet ikke morsomt – jeg har ofte set, hvordan en dårlig joke/kommentar kan starte et grimt rygte. Det er sgu bare dårlig stil, hvis man spørger mig.

Jeg fik min fisk indvejet – 56 cm. og 1,88 kg. Efter et hurtigt kig på de allerede indvejede fisk og klokken, så skulle jeg vist være heldig, hvis jeg befandt mig mellem de ti bedste. Hold da op nogle flotte fisk der var blevet landet i løbet af dagen og der var sikkert flere på vej ind.

For at gøre en lang historie kort, så holdt min fisk faktisk til en 6. plads og jeg fik en A. Jensen Argon fluestang i præmie for det.

Helt klart en af de fedeste fisketure jeg har været på, som samtidig gav mig en af de største oplevelser i min korte lystfiskerkarriere.