HORSENS HORN

Søndag 1. maj

Så er vi i gang, så er vi fandeme i gang – hornene er landet og markerne er fesengule, lige om lidt fluorescerende gule. Musikål, danseål, trompetfisk, hornsild, hornørred, næbgedde, basunmakrel, trut-sardin, snabelål, minimarlin og havmyg – jeg kunne blive ved, elsket af nogle, hadet af andre. Går man målrettet efter hornfisk, så er det et super underholdende fiskeri, hvor alle kan være med, helt uden at stikke sig på kroge og det er samtidig en fantastisk spise.

Indtil videre, så har mit 2016 ikke været så overdænget med havørreder, som jeg egentlig havde ønsket. Jeg var sikker på, at anskaffelsen af kørekort og bil ville lave om på det, men for faen – jeg skal åbenbart stadig have linen i vandet. Til gengæld, så findes der heldigvis andre arter at fiske efter og jeg er ikke så kræsen, at jeg ikke kan hygge mig med dem også, tværtimod.

Hornfisk er en af disse arter, jeg har dog aldrig fisket målrettet efter dem, ej heller sat mig ind i, hvad jeg skulle stille op med dem. Det har altid været den belastende fisk, der har ødelagt mit havørredefiskeri. Nu skulle det dog være!

Jeg havde prikket til min grejpusher, Bettemus. Hvis nogen ved noget om fiskeri, så er han blandt toppen af poppen, og inden længe dumpede der en sms ind på telefonen: “Hornfisk i morgen kl. 7.00?”. Jeg sprang hurtigt med på vognen og ‘tidlig’ morgen stod vi klar med de lange blink i Horsens Fjord.

Vi vadede ud langs en rende, som vi samtidig affiskede grundigt og der gik ikke længe før de første nap begyndte at tikke ind. Vi havde dog stadig monteret kroge, så der skulle gå et stykke tid før Bettemus fik halet den første ind, men så kom den næste også kort tid herefter.

Jeg havde selv mærket adskillige hug, men enkeltkrogen var jeg godt klar over ikke hjalp mig til netop dette fiskeri, så et hurtigt skifte til silkekrogen og så begyndte det at hjælpe på det. Eller… huggende blev kraftigere, men siddende blev fiskene nu ikke, til stor morskab for dagens fiskemakker. Jeg tog en hurtig beslutning og fordoblede silketråden, sammensatte det med langsommere indspinning og bum, så begyndte det at fungere.

Da jeg havde udlignet regnskabet, så måtte Bettemus også skifte – der er jo ingen der gider udfiskes af en rookie, valget resulterede i en af de sjoveste fisketure jeg har haft i mit liv. Hvad der ikke kom af små støn, feminine udråb, ironiske bemærkninger og morskab, der var tæt på at tilte os i vandet. Vi havde utroligt mange hug, men ofte så forsigtige at hornfiskene kunne glide af igen og ja, tørre røv i os, dog til stor morskab for os begge.

Fiskene kom stadig i stimer, så der var ikke hug i hvert kast og vi kunne faktisk godt gå et helt kvarter uden at mærke noget. Et kvarter er dog heller ikke lang tid, så jeg forestiller mig kun hvordan det ser ud om nogle uger – der er der vel hug i hvert kast.

Efter nogle gode timers fiskeri, en lille pause, et lille dyp efter den sidste hornfisk, så kaldte vi det en dag – en god dag, med nogle af de større hornfisk. Jeg fik selv syv stk. med i galgen og Bettemus fik tre, jeg er dog ikke i tvivl om der bliver taget kraftigt revanche senere – specielt når det kommer til havørreder.

//Knæk og bræk